192 / 398
Forhold til Udland og Indland i 1886
185
Estrup.
Det saa først ud, som om Han kopierte Bismarck.
Men nu er det tydeligt, at det er Bismarck, som kopierer Ham.
Det var Ham, som havde Ideen til Opløsningen; saa fulgte som et
Ekko Efterretningen om Rigsdagens Opløsning i Tyskland.
Tyskerne finder sig i adskilligt af Bismarck. Han har opfyldt de
gamle Tyskeres Ungdomsdrømme, som
Dagbladet
med meget Judicium
fremhæver. Han har slaaet Danmark, Østerrig og Frankrig; han har erobret
Hertugdømmerne, Elsass og Lothringen, han har annekteret Hannover,
Nassau, Frankfurt med mere, skabt det tyske Rige og gjort det til det
mægtigste paa Jorden, saalænge det varer. For at danne os en Forestil
ling om, hvorledes det gaar til, at Tyskerne finder sig i et og andet fra
hans Side, maa vi altsaa forestille os den Overbærenhed, som hos os en
dansk Statsmand vilde møde, der havde forenet de tre skandinaviske
Kongeriger under Kongen af Danmark som Kejser, havde ikke blot gen
erobret alt, hvad Skandinavien nogensinde har behersket, Finland, Est
land, Pommern, Hertugdømmerne, England med Orkneyøerne osv., men
havde gjort Danmark til Jordens centrale Magt. Den Mand, man skyldte
Sligt, vilde man rimeligvis tilgive en eller anden mindre parlamentarisk
Unode.
Men Hjærtet svulmer, naar vi betænker, at vi hos os besidder Bis-
marcks Overmand. Først var Estrup vel kun hans Jævnbyrdige, men saa
overstraalede han ham ved hensynsløs Fasthed, og nu er det Estrup, hvem
Bismarck efterligner.
Parallelen er tydelig nok: Ogsaa Estrup har opfyldt
sine
Gamles
Ungdomsdrømme. Han har ført Frederik den Sjettes store Tidsalder til
bage igen. Han har faaet den Skoledreng, der sang
Ned med Estrup!
riset, som Bismarck tugtede det Frankrig, der havde sunget:
A Berlin!
Han har oprettet Gendarmkorpset, som Bismark det tyske Rige; han har
sat Noes og N ielsen i Varetægtsfængsel, som Bismarck anbragte Napoleon
III paa Wilhelmshohe.
Til at efterligne Bismarck har Estrup været for original og for stor..
Han har derfor intet villet generobre.
Han har ladet baade England og
Estland ligge. Han vragede sligt. Han fulgte den V ises Regel: Den,
som behersker sig selv, er større end den, der erobrer en Stad. Han
valgte at beherske sig selv og sin Lyst til at erobre Stæder. Dette er
ogsaa den sande Forklaring til, at Højre under ham end ikke har erobret
en Købstad eller en Valgkres.
Han ligner da Bismarck, og han ligner ham ikke.Han har et Over
skæg som han, men han har en Livssag, som Bismarck mangler.
Han er endelig Ridder af Elefantordenen, hvad Bismarck
ikke
er
og aldrig kan gøre sig Haab om at blive.