180 / 398
Forhold til Udland og Indland i 1886
173
var bleven boycottet i Sverig, og gjorde mig et Besøg. Hun
var fra Skaane, Landbarn og dog tidligt Dame, hos hvem
jeg endnu ikke kunde spore den historiske Sans og Interesse,
der gjorde hendes senere Bøger værdifulde.
Omtrent samtidigt indfandt sig i Kjøbenharn Fru Vic
toria Benedictsson, en høj Dame, der langsomt bevægede
sig paa Krykker, da hun havde været sengeliggende i Aare-
vis. Hun var en aarvaagen Aand, der efterhaanden udvik
lede et alvorligt Fortællertalent. Som Digterinde skortede det
hende paa Selvtillid, og hendes Talent var bestandig som
bristefærdigt overfor Kritiken, ifald denne tog lidt haardt paa
hende. Ret ulig hende var Fru Alfhild Agreil, da ikke min
dre omtalt end Fru Edgren, en af de mange svenske Damer,
Ibsens
Dukkehjem
og Kvindebevægelsen havde vakt. Hun
havde da endnu ikke fundet sit Felt, ikke udfoldet de Evner,
hun senere i komisk Retning lagde for Dagen. Paa den
Tid gensaa jeg ogsaa den Frøken Ribbing, jeg netop tyve Aar
forinden hos Digteren Frederik Paludan-Miiller havde beun
dret som fuldendt Dejlighed. Nu var hun ældet og hendes
Skønhed svundet med de halvhundrede Aar. Hun stod i
min Fantasi som Venus fra Milo lyslevende, og Indtrykket
af det Skønnestes Forgængelighed var afskyeligt.
Senere indfandt en Dag sig to nye svenske Skribenter
Axel Lundegård og Ola Hansson, hvem jeg straks indbød
til Frokost og senere stadigt modtog, hvad jeg fik Anledning
til grundigt at fortryde.
4.
Den forfærdelige Tidsspilde, som Plagerierne fra Om
verdenen, en Post, der allerede da naaede til en Snes Breve
om Dagen, og de talrige Besøg af Kjøbenhavnere og Frem
mede foranledigede, bevirkede, at jeg i det Halvaar jævnlig