Previous Page  282 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 282 / 398 Next Page
Page Background

Haarde Tider

275

forfattet af en Madam. Jeg fik i de Dage nogle udenlandske

Interviewere paa Halsen, og har for Løjer paa en Lap Pa­

pir nedskrevet følgende Interview, hvori der, jeg ved ikke

hvorfor, har indsneget sig en skemtende Travesti af en

Beskrivelse af Heltinden i Bjørnsons

Paa Guds Veje:

Hr. Redaktør! Efter Deres Ønske opsøgte jeg idag den bekendte

Dr. G. B. og fik ogsaa Adgang til ham; skynder mig derfor at sende

Det

folkelige Tudehorn

i Chicago mine Indtryk friske.

Jeg negter ikke, at jeg traadte ind med nogen Forventning. Men,

Hr. Redaktør, hvilken Skuffelse! En Mand som en anden, af Middelhøjde,

stille af Væsen, urolig af Ansigt. Men hvor var Ilden, Flammen, Begejst­

ringen, Frihedskærligheden? Jeg fandt intet Spor; jeg idetmindste slog

ingen Gnister af ham. Og hvor var Elskværdigheden, det Hjertevindende?

Der var ikke Spor. Haaret kunde redde ham, men det staar vildt i Vejret

og falder i mange underlige Fald. Panden kunde ogsaa redde ham; men

jeg har set meget større Pander; Øjnene endelig — thi saa underligt det

klinger, han

har

Øjne — kunde ogsaa redde ham; men de var smaa og

saa koldt paa mig.

Jeg sagde ham, at der opførtes et bidende Skuespil om ham, hvori

han hed Terslew. Han sagde: Det fornøjer mig. —Jeg spurgte ham ud

om hans literære Stilling. Han sagde: Det Spørgsmaal keder mig. —

Han var ikke mere høflig end strengt nødvendigt. Midt, som jeg sad

bedst, ytrede han: „Jeg ser, De har travlt, og vil derfor ikke holde Dem

tilbage“, hvorpaa han rejste sig. Ingen skal faa mig til at tro, at han er

nogen stor Mand, heller ikke, at han er nogen tyk Mand. Hans Vid er

ringe; derimod lagde jeg Mærke til, at han har nette Fødder.

Skal

han

reddes, maa det være dem, der redder ham, naar Fanden engang kommer

for at hente ham. Thi da gælder det at tage Flugten. Til Fanden nytter

det ikke at sige: „Jeg ser, De har travlt osv. osv.

Nichol Nicholson.

Til Redaktionen af

Det folkelige Tudehorn.

Chicago, Illinois.

I Midten af Juni tog jeg Arbejdet med

Hovedstrøm­

ningernes

sidste Del op paany. Det var nødvendigt paany

at ofre en Sommer derpaa. Jeg fik endelig Manuskriptet

sluttet i Begyndelsen af August, besørgede samtidigt alle

Korrekturerne, begyndte straks derefter Oversættelsen til

Tysk og sendte allerede i August en første Manuskriptpakke

18

*