315 / 398
308
Opgang i Indflydelse
skrev Hørup netop da i Anledning af et Skifte i Under
visningsministeriet, som den Dag i Dag betegnende nok paa
Dansk kaldes Kultusministeriet (hvad der er det modsatte),
at fra nu af blev Fordummelsen drevet med Statskraft, og
han tilføjede med Lune: „Paa dette Omraade, hvor det
private Initiativ hidtil har udfoldet sig med saa megen Kraft
og til saa stor Velsignelse, er det at frygte, at Statens Over
tagelse af Driften vil svække den private Virksomhed.“ Han
kunde være uden Sorger derfor. Men i Holland dreves For
dummelsen idetmindste ikke med Statskraft. Det var Lysets
Land i Norden, aandeligt som malerisk, i Bibelforskning som
i Kunst.
Rembrandt’erne i Rigsmuseet, Malerier som Raderinger,
var mit dybeste Indtryk i Amsterdam. Stærkt bevægede mig
det underfulde Portræt af den gamle Admirals-Enke Elisa
beth Bas. Jeg holdt min Andagt i Amsterdam udenfor Rem-
brandts Hus i Jode Bree Straat som i Haag overfor Spinozas
i Paviljoengracht med Pladen:
Hier woonde
Spinoza
van 1667 tot zyn dood 1677.
I Amsterdam var der en daarlig Statue af Rembrandt.
Den af Spinoza i Haag var ikke god og ikke daarlig; den
var ikke majestætisk og mægtig nok. Manden, der sad lidt
krummet i sin Stol, saa ædel og dybt grundende ud; men
man følte ikke, at den Siddende var Verdens-Omkalfatreren,
Renæssancens største radikale Filosof, en ny Tids Fader.
I Amsterdam var jeg indbudt til Chefen for et af Byens
største Handelshuse, en Pengemand, der ikke mere gjorde
Forretninger med Private, kun med Regeringer. Han kendte
bl. A. danske Forhold nøje. Jeg spurgte ham ud om hans
Mening angaaende Tietgen, hvem jeg betragtede som en ene-
staaende Foreteelse. „Vi har mange af hans Art“, sagde han.