318 / 398
Opgang i Indflydelse
311
tilstede, kunde være Ophav dertil, men at det lille Blad,
som ingen af dem læste, vel var blevet Offer for en eller
anden Reporters Trang til at overbringe en Nyhed.
6
.
Jeg var indbudt til at holde Foredrag i Wien, men af
slog. Siden min lille Datters Død var jeg som i Marasme,
led under Trykket af aandelig Afkræftelse, savnede Modet
til ethvert Foretagende, hvortil der udkrævedes Drift. Men
jeg havde stadigt Rejse-Uro i Blodet, og tog til Norge, vilde
paany se en Smule af Landet og arbejde der nogle Uger i
Ro. Jeg kørte ad Jernbanen fra Kristiania til Vikersund.
Men det blev øsende, styrtende Regn og jeg maatte søge
Ly i et Hotel af landlig Art. Egnen var dejlig med vide
Udsigter over Tyrifjorden, men jeg saa den gennem Regn
sløret.
I smukt Solskin kørte jeg til St. Olafsbad i Modum, der
med sine Badegæster gispede af Kedsomhed. Det Mærke
ligste der var Kaggefossen med durende Vandfald, malstrøm-
hvirvlende, betagende, et Helvede af Skum og Sprøjt; men
ingen af Badegæsterne saa paa den; de sad hver i sin Celle
hule og kedede sig. Der var fuldt af Tyskere med Bomuld
i Ørene, Bulehatte og Bädecker.
De aandeligt Interesserede i Norge holdt da paa det
Punkt, at Arne Garborg i Nietzsches Lignelse havde sagt
alt muligt Ondt om „Kvinden“ — hun var en Kat, burde
ikke aflægge sin indtagende Katteagtighed osv. — hvorpaa
Kitty Kielland meget pænt, fornuftigt og beskedent havde
nedlagt Indsigelse imod, at hendes tilbedte Arne uden Kom
mentar gengav som den højeste Visdom den Art Dybsindig
hed. Saa havde Gabriel Finne, der lige havde giftet sig,
skrevet noget til Forsvar for Nietzsches Kvindeforagt. O, de