320 / 398
Opgang i Indflydelse
313
Omkvædet i Talerne var i Skemt og Alvor: Tro i Liv og
Død. — Der herskede en festlig Stemning.
Vi overnattede paa Stedet. Næste Dag modtog Ibsen
mig med et Smil og et inkvisitorisk Glimt i Øjet. — Gik
Rejsen godt? — Særdeles godt. — De foretog den jo ikke
alene, vel? — Nej, der var flere Herrer med. — Og Damen?
— Hvilken Dame? — Den, med hvem De rejste. — jeg
rejste ikke med nogen Dame. — „Ja saa, tilfældigvis var
jeg netop i Hotellet, kort før Toget gik, for at spørge til
Dem. Portneren siger mig: Dr. B. gik lige ned til Stationen
med en Dame; dér gaar de sammen henne i Gaden. Og
jeg saa Dem med mine egne Øjne.“ — „Damen rejste allige
vel ikke med mig. Hun kom for at indbyde mig til en
Middag i det Øjeblik, jeg maatte bort. Saa ledsagede hun
mig et Stykke Vej til Stationen.“ — Han rystede vantro paa
sit Hoved.
Jeg var indbudt til Sandviken af en lille Kunstnerkoloni,
som dér havde slaaet sig ned. Der var Werenskjolds, Eilif
Peterssens, Frøknerne Kielland og Backer, Skredsvig og hans
smukke Frue m. fl. Vi følte os alle saare vel tilpas den
smukke Sommerdag. Man bad mig fortælle eller forelæse
noget Nyt. Og jeg læste da Niende Sang af
Illaden
højt;
den var største Delen af Selskabet ubekendt og fremkaldte
vild Begejstring. Jeg har andensteds
(Det ny Aarhundrede
1906) fortalt, hvorledes jeg i Forening med denne Kunstner
koloni arrangerede en Festmiddag for Henrik Ibsen, og hvor
dan den forløb.
Der var i de Dage i Kristiania evindeligt Vrøvl om et
Professorat for mig ved Universitetet der. Alle Mennesker
sagde til mig: De skal i ethvert Tilfælde have Tilbuddet.
Det er for os en national Æressag. — Paa min Indvending,
at jeg neppe vilde trives i Norge, svaredes: „Er det da saa
hyggeligt for Dem i Danmark? De kan jo desuden bo det