322 / 398
Opgang i Indflydelse
315
Tyskland.
Jeg maatte med et
Smil mindesmine Forestil
linger om det moderne Berlin,
da jeg førsteGang Aar 1868
tog dertil. Danske Blade havde givet saa skrækindjagende
Beskrivelser af en Stad
Barakkia,
der skulde strække sig
udenfor Berlin som Tilhold for Vagabonder, og af Retløs-
heden i det indre Berlin, hvor der overalt stod skrevet
Vor Taschendieben wird gewarnt,
at en bekymret Veninde
skænkede mig en Revolver til Selvforsvar under Opholdet,
og tog det Løfte af mig, aldrig at ville tage Uret op af
Lommen, naar der paa Gaden blev rettet Spørgsmaal til mig
om hvad Klokken var. — Jeg
var AandensMænd i Berlin
taknemmelig for at de sidenhen ikke havde gjort Exilets
Trapper altfor haarde for mig.
Og i denne Kres af tyske, østerrigske, romanske og
slaviske Skribenter, der efter Sagens Natur næste alle førte
en blødende Forfængelighed i deres Skjold, viste de tysk
talende sig gæstfri paa en hjertelig og simpel Maade. Mens
man andensteds tidt maatte sige sig selv, naar man mod
toges med Elskværdighed og spurgte sig om Grunden: En
Hovedgrund er den, at alle véd, jeg rejser om et Par Dage,
var det anderledes her; jeg havde selv gjort Prøven.
Det hedder sig, at Tyskerne har opfundet Krudtet.
Danske og Norske, som ikke har opfundet det, mangler jo
ikke derfor Ild og forstaar maaske, literært at anvende det
paa en mindre larmende og mere røgfri Maade; Tyskerne
har saa megen Patos og Etos, der ligger os fjern. Men
endog selve Ilden har jo mangen nordisk Prometheus først
hentet fra Tyskland.
Endnu havde jeg blandt Tysklands Skribenter og Jou r
nalister ikke én udpræget Fjende. Fra det Øjeblik af, da
jeg ofFenlig antog mig Nordslesvigernes Sag, blev det ander
ledes; det haglede Aar efter Aar over mig med Angreb i