Opgang i Indflydelse
317
dem, der paa Halvdelen af Banen vender om og indhenter
det Forsømte. Men tag den kæmpende Flok hertillands, og
den vil neppe lade Kongen ride alene, selv over Riberbro.“
Hørup vidste rimeligvis, da han skrev disse Linjer, at
der i Kjøbenhavn næredes Planer om at fejre 25aars Dagen
for Udgivelsen af mit første lille Flyveskrift med en stor
Festlighed. Jeg selv havde efter saa mange Aars Forløb
naturligvis ingen Anelse om, hvad Dato min gamle Brochure
Dualismen i vor nyeste Filosofi
var kommen ud. Men,
som jeg erfor, havde Redaktør Carl Behrens ved Henven
delse i Bogladen faaet Dagen at vide. Og da den Tanke, at
fejre den, privat var bleven udtalt, havde den faaet en over
raskende Tilslutning. De mange af Borgerstanden og den
lærde Stand, for hvem mit Navn var bleven et Sindbillede
paa Modstand mod Tvangsstyre og Kirkevæsen, sluttede sig
med Glæde til en vægtig antiklerikal Demonstration. Studenter
og Kunstnere havde jeg i stort Tal for mig. Fagforeningerne
holdt et Møde og besluttede at deltage i et Fakkeltog, til
hvilket de vilde sende et tusind Medlemmer med et Par
hundrede Fakler. I Oktobers Midte erfor jeg, at Festen var
berammet til den 25. Oktober og at der til et Maaltid i
Concertpalæet havde tegnet sig 560 Deltagere, saa mange,
som det paa nogen Maade var muligt at rumme.
Jeg var ikke barnlig nok til umiddelbart at betragte den
mig tiltænkte Ære som en Triumf. Men den betydede altid
i mit Hjemland en Station paa Vejen frem. Denne Fest var
den fjortende af den Art, som jeg oplevede, og den tegnede
til at blive den største. Men for mig var den nærmest et
Arbejd med offenlig Optræden, som jeg af politiske og tak
tiske Grunde paatog mig, og om hvilket jeg blot ønskede,
at det var vel overstaaet. Den gamle Digter Hauch havde,
da han paa en Fødselsdag i sin høje Alder blev hyldet af
Studenter, været uskyldig nok i sit Følelsesliv til det Svar,