![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0321.jpg)
314
Opgang i Indflydelse
halve Aar udenfor Norge. Og her er slet ikke saa fælt.“ —
Paa min Tvivl, om at jeg vilde blive vel set som dansk, ansat
i Norge, svaredes: „Vi betragter Dem allerede halvvejs som
norsk Borger. Ministeriet er ganske og aldeles for Dem. Den
eneste Modstand, der kan ventes, vil komme fra Bjørnson.“
7.
I September var der en almindelig Forfatterkongres i
Berlin, til hvilken man var saa opmærksom at indbyde mig
som Æresmedlem. Man havde lejet smukke Værelser til
mig i et elegant Hotel og viste mig gennemgaaende den
største Artighed. I den Sal, hvor Kongressen den første
Aften samledes, var der en sand Vrimmel af Herrer og
Damer. Jeg studsede noget over Antallet af disse sidste.
Hvem er de og hvordan kommer de her? — De mindre
dejlige er Forfatterinderne, lød Svaret; de smukke er For
fatternes Koner og Kærester. Forunderligt nok lod alle de
H errer og Damer, jeg under Kongressen omgikkes, mig vide,
at jeg betragtedes som overmaade forvænt.
Paa Kunstudstillingen i Berlin traf jeg uforudset min
unge Ven fra Varshav Konstanty Gorski, og saa ham da
jævnlig under mit Ophold. En lille Tilfredsstillelse var det
mig, at jeg ved Besøg i en Rigmands Galleri rigtigt bestemte
som et Ungdomsarbejde af Menzel et Maleri, hvilket endnu
ingen Besøgende, end ikke Meyerheim, havde kunnet be
stemme.
Berliner Tageblatts
Redaktør, Alfred Levysohn, var
meget elskværdig imod mig. Af politiske Notabiliteter var
jeg saa heldig at træffe sammen med Bebel*).
Der blev gjort noget Væsen af mig, og jeg kunde ikke
andet end føle Taknemmelighed mod Aandens Arbejdere i
*) Samlede Skrifter VII, 693.