319 / 398
312
Opgang i Indflydelse
Skabningens Herrer, de var fiffige. Og de Skabningens Damer,
de var i Reglen heller ikke ilde.
I Drøbak sad jeg i en gammeldags Stue med en Udsigt
over Kristiania Fjord, der ganske lignede en Dekoration til
Fruen fra H a v e t
Midt i Loftet hang en meget umoderne,
af Kandelabrer omgivet Lampe i rødt Omhæng. Paa Kla
veret stod en udstoppet And ligeledes i rødt Omhæng. Foran
mig havde jeg en prægtig Geranium, og overhovedet var
Huset saa fuldt af disse Planter, at det kunde kaldes et
Geraniumshus. Sengen var fælt smal og kort. Men det
værste var Umuligheden af at arbejde, da Bordene og Sto
lene ikke passede til hinanden, saa man altid sad meget for
højt. Og saa børstede de Støvlerne med en stinkende Sværte,
hvis Lugt hele Dagen pinte mig, skønt jeg overhældte mine
Støvler med Eau de Cologne. Jeg led der, som andensteds,
under for fine Fornemmelser.
I Kristiania opsøgte jeg Henrik Ibsen, der beholdt mig
hos sig to Timer, holdt min Haand i begge sine og var saa
hjertelig som nogensinde. Han aftalte, at vi hver Dag skulde
træffe hinanden ved Frokosttid. Han førte mig hen at se
Vikingeskibet og vilde med sin sædvanlige elskværdige Nys
gerrighed have Rede paa hvad jeg hver Dag skulde foretage
mig. „Altsaa imorgen spiser De med Thommessen og Stats
minister Blehr, og iovermorgen?“ — Jeg har en Indbydelse
til en By i Nærheden, men jeg husker ikke hvilken. —
„Hvem har indbudt D em ?“ — Jeg husker ikke Navnet,
man har sagt mig: en tidligere Søofficer. — „Det lyder for
dægtigt.“ Han gættede paa forskellige Navne, men der laa
saa mange Breve paa mit Bord, at jeg havde glemt Under
skriften.
Indbydelsen var fra en Konsul Sandberg i Moss, hvor
jeg fik en glimrende Modtagelse. Jeg blev ført ind i en Kres,
der efter Sigende bestod af „lutter gamle Brandesianere“.