329 / 398
322
Opgang i Indflydelse
Folk er der nok, som ønsked
ved Kransen dig at skille.
Jeg rejser mig og drikker
din Skaal her i det Stille.
Champagne har du skænket
for os i Ungdoms Dage;
der staar endnu om Læben
en liflig Duft tilbage.
Jeg hører ingen Stemmer,
jeg tæller ikke efter —
jeg føler, hvor din Drue
gav Ungdomsmodet Kræfter.
Jeg svælger dem, de Perler,
der kreser i din Drue —
jeg føler tyveaarigt
dit Hjerte i dem lue.
Paa vore Ungdomsminder
jeg holder ensomt Gilde —
jeg rejser mig og drikker
din Skaal her i det Stille.
Jeg har, som man ser, inspireret bedre (som forøvrigt
flere) Vers end jeg selv har skrevet.
11.
Det var jo umuligt, at Holger Drachmann kunde holde
sig paa denne Afstand og i denne Modsigelse: „Min Haand
— nej intet Haandslag!“ Og der gik da heller ikke et Aar,
før vi gav hinanden Haanden til et ret alvorligt og hjerte
ligt Haandtryk. Det skete da hans Fader, den gamle ud
mærkede Mand, var død, og da vi kom til at staa Ansigt til
Ansigt ved hans Grav.
Nogle Dage derefter offenliggjorde Holger Drachmann
følgende aabne Brev, der maler ham lyslevende som han
var, naar han var bedst, skarptskuende, overmodig og dig
terisk bevæget.