334 / 398
Opgang i Indflydelse
327
Det vilde ligget min Følemaade nærmest at sende Dig
denne Tak privat. To Mænds rent personlige Stilling til
hinanden har jo for Offenligheden ingen Interesse. Men
svarte jeg ikke offenligt, vilde min Tavshed blive udlagt som
et Forsøg paa at besvare et Udbrud af gammel Hengivenhed
med en Ydmygelse; ingen Taktik er oftere og med mere
Held blevet brugt til at fjerne andre Mænd fra mig end den
at fremstille deres Forhold til mig som ydmygende for dem.
Du véd bedst selv, at jeg aldrig har villet ydmyge. Du
husker, at da Du for en ti-tolv Aar siden først tog Afstand
fra Din Ungdom og da jeg paa Prent havde drillet Dig en
Smule derfor, tilbød jeg paa given Foranledning denne Over
enskomst: Du skulde for uden Beskæmmelse at kunne gaa
ud af Situationen skrive imod mig det Værste, Du kunde
hitte paa; jeg forpligtede mig til, hvad Du end skrev, intet
Ord at svare. Saa havde Begge fyret og Æren var reddet.
Du modtog dengang ikke mit Tilbud. Nu har Du gjort
langt mere for at komme mig imøde, og Du skal ikke
komme til at fortryde dette Skridt.
Hav Tak for den Protest, Dit Brev indeholder mod gif
tige Forsøg paa at fremstille mine Bestræbelser som ikke-
nationale. Hav ogsaa Tak for din hele Værdsættelse af mig,
der bunder i gamle Minder, skønt skrevet ned i et særlig
bevæget Øjeblik, hvis Stemning jeg forstaar at vurdere og
fradrage.
I hvad Du siger om Danmark, er der en Smule Øje
bliks-Overmod. Det vilde ingensteds se godt ud, om en
Gruppe Mænd gav sig til at hævde, at det var dem, som
bar
deres Land. Danmark er jo ikke de to Millioner Dan
ske, som lever nu, men de mange Gange saa mange Milli
oner Danske, der i den historiske Tid har levet paa Landets
Grund, og de Tænkende, Virkende, Frembringende i den nu
værende Slægt er kun forsaavidt
Danmark,
som de betyder