336 / 398
Opgang i Indflydelse
329
Jeg mindes talrige Smaatræk fra disse Aar, der maler
ham som han var med sine indtagende Egenskaber og sine
Fejl. En Dag sagde han til mig: „Bed mig til Middag en
af disse Dage!“ — „Gerne, men paa ét Vilkaar, at du saa
kommer. Du véd, at du overfor andre, der indbyder dig,
har den slemme Vane at udeblive eller at komme for sent“.
— „Vær uden Bekymring, sig mig blot Dag og T id“.
Til det berammede Klokkeslet indfandt sig punktligt en
Del Bekendte, der var valgte ud fra det Hensyn, at de alle
stod Drachmann nær eller havde et Forhold til ham. Men
et Kvarter og en halv Time gik, og Hovedpersonen mang
lede. Han var da bosat i Helsingør, og jeg frygtede for,
han slet ikke var kommet med Toget til Kjøbenhavn. Men
mine Gæster beroligede mig straks; En havde set ham paa
Politikens
Kontor for to Timer siden, en Anden havde for
en Time siden set ham i den Gyldendalske Boglade. Imid
lertid, han kom ligefuldt ikke, og efter saa lang en Venten,
som var mulig, naar Maden ikke skulde fordærves, gik man
da tilbords. Man var naaet til Fisken, da en heftig Ringen
hørtes, og et Øjeblik efter stod Drachmann i Døren, pragt
fuldt festklædt, med disse Ord paa Læben: Georg, min Ven,
jeg har for at komme til dig gjort, hvad jeg ikke har gjort
for nogen anden. Da jeg kom for sent til Afgangstiden, tog
jeg Ekstratog fra Helsingør, og her er jeg. — O du Fal-
staff, svarte jeg, du har jo været mindst tre Timer i Kjøben
havn. — Georg, min Ven, tag dog ikke en Spøg ilde op! du
forstaar, at det med Ekstratoget var en Spøg. — Hvorpaa
han satte sig og var hyggelig. — Og da jeg i en lille Tale
til ham, bad ham mindes, det sjældent var med stor Bepakning,
at en Skribent naaede ind til Udødelighed, men at det gjaldt
om at give en kortfattet Ting den tættest mulige Form,
svarte han med en selvkritisk Tale, fuld af ærligt Vemod,
hvori han tilstod, at „den tætte Form“ laa ikke for ham;
han magtede den ikke.