335 / 398
328
Opgang i Indflydelse
de Levendes Sammenslutning med de Døde og de Ufødte,
Nutiden med Fortid og Fremtid.' Dette Synspunkt er ikke
det eneste, ikke engang det højeste; thi Mennesket er som
Personlighed mere end Barn af sit Land; men det er for
Stillingen til Fædrelandet det afgørende, tror jeg, og lærer
En at undgaa Overvurdering.
Tidligt var Du lovende, som det kaldes. Du er i anden
Forstand lovende endnu. Mange Løfter har Du holdt og
mere end holdt; men Du er ung nok endnu til at ville
binde dig selv ved at give Løfter. Det er dristigt og derfor
uforsigtigt. Maatte Du kunne holde disse nye! Ingen har
fra først af havt mere Glæde af at se dine Evner spire og
vokse end jeg. Ingen vil det volde mere Glæde at se
Dig fremdeles vokse og vinde som Personlighed og som
Kunstner.
Din
Georg Brandes.
12
.
Holger Drachmanns Spaadom om Fremtiden: „Vi ses
maaske — eller rimeligvis — aldrig mere“ blev hurtigt gjort
til Skamme. I de seksten Aar, han endnu havde tilbage at
leve i, saas vi tidt og kom hurtig i det gamle, broderlige
Forhold til hinanden. Den Poesi, hvoraf hans Væsen under
tiden formelig kunde strømme over, det barnligt Ægte i
hans Følelsesliv, som kunde komme til Udbrud — et Øje
blik efter at han havde indtaget en Stilling som
Poseur
—
bødede paa den Mangel paa Evne til i streng Forstand at
tænke, som var ham fuldt bevidst. Først og sidst var det
hans sprudlende lyriske Talent og hans gode Hjerte, der
vandt mig for ham paany.
Den gamle Trolddom for
enede os.