352 / 398
Opgang i Indflydelse
345
smerteligt skuffet. Heldigvis nærede jeg ingen saadan Ind
bildning.
De fleste af Hovedstadens Blade reducerede Festlig
hederne for mig til det ringest mulige.
Berlingske Tidende
bemærkede, at i Toget saas „nogle enkelte Studenter,“ Bla
det havde hørt noget Bifald og „en delvis stærk Hyssen;“
Dagens Nyheder
iagttog, at „de store Menneskemasser
gennemgaaende ikke viste Spor af Deltagelse overfor Demon
strationen“ og beklagede at man havde draget mig ud af den
Stilhed „der til Held for mig havde begyndt at danne sig
om min Person“,
Avisen
gjorde gældende, at Fakkeltoget
var det tarveligste, der var set i Kjøbenhavn.
Dagbladet
tog Anledning af den Omstændighed, at Gustav
Johannsen, Danskhedens Talsmand i den tyske Rigsdag, den
Dag var kommen til Byen, til at udvikle hvilken Skam og
Græmmelse han havde maattet føle ved Synet af disse Fak
ler. Den Ædle, som skrev det, kunde jo ikke vide, at
Gustav Johannsen samme Dag havde ladet mig bede om at
tilbringe den næstfølgende Aften med ham.
Bladet forargedes over at man i mig hyldede Manden
„der havde døbt vor egen nationale Kamp med det stygge
Smædeord
Fædrelanderi.“
Beskyldningen var saa taabelig,
at jeg nu neppe begriber, jeg dengang lod mig forlede til at
stemple den som „en lumpen Løgn, en gemen Bagvaskelse,“
og Bladets derpaa følgende videre Redegørelse var saa ube
skriveligt ynkværdig, at jeg ogsaa overfor den havde kunnet
spare mig det Svar, jeg skrev. Men jeg var da i en Stem
ning, som bevægede mig til at opsøge Løgnere i deres
Smuthuller og drive dem ud — en saa uoverkommelig Ting,
at man i de allerfleste Tilfælde lige saa godt først som sidst
kan opgive Foretagendet.
Til Udlandet blev i Telegrammer og Korrespondancer
Beretning om Festen givet i nogle Linjer som sagde: Konge