Previous Page  358 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 358 / 398 Next Page
Page Background

Rødt og G raat

351

med selve det grundlovsbrydende Parti, som det gjaldt om

at bekæmpe, og forbandt sig med det imod de udholdende

Partifæller. Statskupet 1885 havde forenet de tre Fjerde­

dele af Folket i Løftet om utrættelig Modstand mod det

Ministerium, som havde sprængt Forfatningen. Ved de nu

forestaaende Valg var Halvdelen af de saaledes Forbundne

dels træt og mør af Striden, dels ængsteligere for Arbejdere

og Husmænd end for ejendomskonservative Godsejere og

Professorer, i Stilhed besluttet paa at stemme sammen med

det Ministeriums Tilhængere, man for et Skins Skyld endnu

paastod at bekæmpe. Overløbere vilde de Paagældende selv­

følgelig ikke kaldes; nej, de hævdede, at Folket vilde Fred

og Forsoning, var sygt af den indbyrdes Krig. Ivrigst blandt

dem var Gammelgrundtvigianerne. Som Hørup da sagde:

„Morsomt nok er der blandt disse Træthedens Herolder

nogle af den gamle, urdanske Folkeaands mest langskaftede

Bersærker, Sønner af Holger Danske, Sønnesønner af Thor

med Hammeren, kraftige Lægge, som paa Folkeaandens

Vegne har vandret med Bukserne inden i Støvlerne lige fra

de gik til Præsten. For deres Syn har den evig unge Folke-

aand pludselig forvandlet sig til et gammelt, udslidt og sele­

brudt Øg, der ikke vil mere og ikke kan mere, der har

trukket længe nok for Frihedslæsset og som endelig har

lagt sig midt paa Landevejen, plat i Provisorie-Sølen, for

ikke at rejse sig mer.“

Influenzaen rasede i Kjøbenhavn og udenfor Kjøben-

havn; Befolkningen var syg i Kroppen og syg i Viljen, ret

i rivende Nedgang, medens man da som altid indbildte sig,

at Fremskridtet Dag for Dag vandt Jordsmon og med hul

Begejstring proklamerede dette Fremskridt.