364 / 398
R ødt og Graat
357
Tilbagekomst fortsattes Forholdet, dog under stærk Mod
stræben fra hendes Side. Snart derefter traf hun under et
Ferieophold paa Landet en ung Mand, der forelskede sig i
hende, og, da han troede at mærke sig genelsket, anholdt han
om hendes Haand. Hun havde givet Afslag, da hun ikke
betragtede sig som fri og ham værdig. Men da han et Aar
derefter gentog sit Frieri og ikke vilde lade sig afvise med
Forsikringen om en Ligegyldighed, han fornam som paataget,
havde hun meddelt ham det Væsenlige af sin Fortid og spurgt
ham, om han endnu stod ved sit Ord. Han havde svart,
at saa pinligt det Skete end var ham, vilde han ingenlunde
derfor trække sig tilbage, blot hun for Fremtiden var hans
og hans alene.
Saasnart den unge Pige havde meddelt den ældre Mand,
at det nu maatte være forbi imellem dem, havde denne op
sporet og opsøgt den yngre, havde indledet Samtalen med
det brutale: „Jeg hører, De vil gifte Dem med min Elsker
inde“, og derpaa meddelt den pur unge, uerfarne Studerende
en saadan Mængde afskrækkende Enkeltheder, at denne nu
mente, hans Forlovede ikke havde fortalt ham Alt og følte
sig frastødt. Hvad mærkeligere var og psykologisk besynder
ligere, den ældre fik herved en saadan Magt over den yngre,
at denne formelig gik op i ham, intet Skridt foretog uden
at raadføre sig med ham, og i ham nu saa blot en klog og
overlegen Mand, vel egnet til Mentor. Saa stærk var, som
Pigebarnet forsikrede mig, den ældres Indflydelse, at den i
mit Brev angivne Mødetime ikke maatte levne det unge
Menneske Tid til at henvende sig til sin aandelige For
mynder med Spørgsmaalet, om han burde gaa til mig eller
ej. Thi den ældre hadede mig og havde i Aviserne angrebet
mig — for Usædelighed.
Opgaven var ikke let. Det gjaldt først om at gøre den
unge Mand tryg, opfinde en Historie, tale med ham om alt