368 / 398
Rødt og G raat
361
Fruen i ethvert Tilfælde ikke vilde høre paa Historien, blev
Forholdet ordnet saaledes, at hun forlod Spisestuen, mens
den fortaltes. Jeg mindes iøvrigt aldrig at have set Ibsen
saa oprømt som da; han syntes formelig livsglad; han straa-
lede af Energi. Hans Drama
Bygmester Solness
var da under
Opsejling.
Hos Eilif Peterssen saa jeg i de Dage hans kønne, store,
dekorative Maleri
Det norske Selskab,
for hvilket han af
Kristianias Rigmænd, der havde bestilt det hos ham, kun
fik 1500 Kroner. Hos Kristiania-Bohémens unge Vært, den
tidligere nævnte Michelsen, deltog jeg i et lille Gilde, hvor
jeg havde en nydelig Dame tilbords, hvis Hænder jeg aldrig
kan glemme; de var vel formede, men saa smaa, at de
mere lignede Abe- end Menneske-Hænder.
Efter Opfordring holdt jeg den sidste Aften umiddelbart
før min Afrejse et Foredrag i den Privat-liberale Klub. Neppe
var det endt og jeg havde sat mig ned for at benytte den halve
Time, der var mig levnet, til at faa en Smule Aftensmad,
før Opvarteren meldte, at to unge Skuespillerinder vilde tale
med mig. Jeg havde jo knap Tid, men gik ud og traf to
unge Damer, flammende af Vrede: Om det var sandt, at jeg
ved Bortgangen fra Teatret forleden havde sagt, at Fru Dybvad
alene spillede godt i
Peer Gynt?
Ifald det var sandt, hvor
jeg da kunde sige sligt? de havde begge faaet endnu mere
Applaus end hun osv. — Imens min Fisk blev kold, stræbte
jeg at godtgøre min Uskyld, og kørtenogle Minutter der
efter i Firspring til Toget.
6
.
Jeg havde i Kristiania sagt til mine Bekendte: jeg vender
tilbage til Kjøbenhavn for at afgive min Stemme ved Folke
tingsvalget og opleve Sammenstyrtningen af Alt, hvorpaa jeg