370 / 398
Rødt og Graat
363
paa et Befrielsens Pust for at udfolde sig i den frodigste
Servilisme.“
Han følte nu, hvad han nogle Aar senere udviklede i
en Artikel under Overskriften
Fremskridt
, at der paa Op
gangstiden i Danmark i 1848, da man altfor meget indskræn
kede sig til at fylde Grundloven med Løfteparagrafer, det
vil sige med Vindæg, var fulgt en Nedgangstid, hvori Reak
tionen var ovenpaa og havde faaet Mod til ganske ublu og
aabenhjertig at stræbe fra det Bedre til det Ringere.
Foreløbig var Alberti Sejerherren. Han var da mest
kendt for den Brutalitet, hvormed han havde forfulgt det
lille Blad
København
med Retssager i Hobetal, naar dets
Redaktør, Ove Rode, skrev imod ham, og for den Redebon
hed, hvormed Retterne idømte hans Modstandere Bøder.
Kongens Foged, der indkrævede Bøderne, havde en Dag
gjort sig betalt ved at bortføre Hr. Rodes smukke Skrivebord
efter først med Vold at have aabnet Skufferne og spredt
deres Indhold, Papirer og Genstande, over Gulvet. Det er
et Eksempel paa Forsonligheden i danske Sind, at da jeg i
Oktober 1900 ønskede en politisk Artikel, jeg havde skrevet
for Studentersamfundets Korrespondance-Udvalg, optaget i
Politiken,
var det især Hr. Ove Rode, der foranledigede, at jeg
fik den tilbage, fordi han fandt det uloyalt at angribe Alberti,
eftersom han i den senere Tid havde stillet sig saa forson
ligt til Hørups Blad og kun ladet dets literære Medarbejdere,
ikke dets politiske, overskælde.
Stedet lød:
„Hvor længe kan det vare, før Tidens Fylde er inde
og vi faar det saa længe attraaede Venstreministerium?
„Neppe havde jeg sagt dette uskyldige og usalige Ord,
før min Vens Ansigt fortrak sig til en rent ud afskyelig
Grimace: Ja lad os klamre os til Haabet om den Dag, da
en rød Lakaj ringer paa hos Alberti. Som ledende Kraft,