Previous Page  365 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 365 / 398 Next Page
Page Background

358

Rødt og Graat

muligt andet end hans personlige Forhold, dernæst om at

indgyde ham Mistillid til den ældre, vise ham, at denne var

en Erkehykler, der under Skin af Velvilje mod ham kun

vilde sikre sig Bevarelsen af den unge Kvinde, han havde

handlet saa ilde med, endelig gjaldt det om at vække Yng­

lingens Æresfølelse, at afsløre ham det Uværdige i Afhængig­

hedsforholdet til hans bitreste Fjende.

Kort at fortælle: Alt lykkedes mærkværdigt. Snart der­

efter var de to Unge et ømt forbundet Par, som satte Bo,

og den Dag idag er de, omgivne af sunde og smukke Børn,

tilfredse med hinanden og Eksistensen. Af og til modtager

jeg ved festlige Lejligheder fra dem en Buket Blomster,

hvis Sprog jeg forstaar.

5.

Paa det norske Studentersamfunds Vegne skrev Advokat

Ludvig Meyer mig til og meddelte mig, at man ikke mindre

i Kristiania end i Kjøbenhavn ønskede at fejre det fem og

tyvende Aar efter Udgivelsen af mit første Skrift, da min

Betydning for Norge i det Tidsrum ikke havde været stort

ringere end for Danmark. Man bad mig tillige holde et

Foredrag for Studenterne.

Jeg tog imod Indbydelsen og besluttede at tale om Shake-

speares

Hamlet.

Opfordringen til Afholdelsen af en Festlig­

hed for mig udkom i de norske Blade, undertegnet med

Landets første Navne, Henrik Ibsen, Ernst Sars, Frithiof

Nansen, de tre Statsraader Astrup, Quam, Kildal osv., der

alle var tilstede ved Festen.

I Begyndelsen af April tog jeg til Norge. Paa Vejen i

Sverig fuldstændig Sommer, liflig Varme, om Natten en dejlig

Stjernehimmel. Skønt siddende i et farende Tog, nød jeg i

disse Timer et Samliv med Naturen, der fyldte min Sjæl.