360 / 398
Rødt og Graat
353
Fra en hollandsk Guvernementslæge i Pati paa Java
kom en Dag et Brev, som rørte mig, fordi det deri hed:
„Vær overbevist om, at De, uden at De aner det, rundt
om paa de fjerneste Steder har Venner siddende, der har
fulgt Deres Færd med Beundring fra først af, og for hvem
hvert nyt Arbejde af Dem er den mest velkomne Gave,
som Posten bringer.“
3.
En meget livlig Correspondance med Danske i Nord
amerika fulgte det Aar og de følgende. En Mængde Lands
mænd derovre havde sat sig i Hovedet, at der burde op
rettes et Professorat for dansk Sprog og Literatur ved
Universitetet i Chicago og at jeg var Manden, som skulde
og maatte overtage Pladsen. Da mit Navn var ret kendt i
Nordamerika, mentes dette at ville styrke de Danskes Stil- „
ling derovre. Der blev skrevet hele Aviser fulde af Artikler,
som skulde dels paavirke den amerikanske Regering, dels
overvinde mine Betænkeligheder. Man holdt mig for Øje
den efter danske Forhold betydelige Embedsløn, jeg vilde
modtage, dernæst den overordenlige Indflydelse, jeg vilde
blive sat i Stand til at udøve paa Skandinaverne i Fristaterne,
hvis Tal var stort. En af Staternes betydeligste Danske
skrev til mig: „Forstaa det dog, det er ikke et Kateder,
men en Trone, der tilbydes Dem.“ Jeg for min Del havde
gjort alt for mange Erfaringer med den Følgagtighed og Til
slutning, jeg med Sikkerhed kunde paaregne blandt Nordboer,
til at Opfordringerne skulde friste mig. Da min Modstand
ikke lod sig overvinde, tabte efterhaanden mine Tilhængere
Lysten til at virke for mig.
Det samme var Tilfældet i Norge. Dér var fra Aar til
Aar Iveren steget for at faa mig knyttet til Kristiania Uni-
Georg Brandes: Levned. III.
23