Previous Page  42 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 263 Next Page
Page Background

Vinhandler F. W. Raaschou

Et københavnsk vinfirma i Guldalderen

Af Torben Ejlersen

I 1827 åbnede en ny vinhandel i København. Den eksisterede som

selvstændig virksomhed til 1915. Her gennemgås især firmaets

etablering og første levetid frem til ca. 1870. Det gælder kundekreds

og varesortiment, men også vinkælderens indretning og træk af

dens dagligdag.

Lære- og svendetid 1817-1827

Frederik Wilhelm Raaschou blev født den 14. september 1800 i

Nørresundby

.1

Her havde faderen, Peter Raaschou, været sogne­

præst siden 1791, samme år som han giftede sig med Maria Ju-

dithe, f. Wedel. 1 1803 flyttede familien til Kolding, hvor Peter Raa­

schou havde fået nyt kald som præst. Han døde i 1813 og efterlod

sig hustru, fire sønner og to døtre

.2

Enken flyttede sandsynligvis

kort efter til København, hvor hendes far, Henrik Wedel, havde

været bogholder i Københavns Brandforsikring

.3

Det vides, at vin­

handler Peter Andreas Kaarsberg på Christianshavn havde kendt F.

W. Raaschou siden 1813, hvilket synes at bekræfte, at drengen var

kommet til hovedstaden straks efter faderens død

.4

F. W. Raaschous tre brødre studerede teologi ligesom faderen, og

den ene søster giftede sig med en præst; derimod slog Frederik Wil­

helm ind på et andet spor - om end af spirituel art - da han i 1817

valgte at blive vinhandler.

Det kunne dengang ske på to måder. Den ene var at gå i vintap-

perlære i fem år fulgt af en toårig uddannelse som fassbinder for at

få indsigt i beregning af fade og ankres rumfang. Man skulle deref­

ter arbejde som svend i tre år, bestå interessenteksamen og opnå

borgerskab, før man kunne etablere sig som selvstændig.

Den anden måde var at begynde som fassbinderlærling for efter

tre år at blive svend. Derefter arbejdede man hos en vinhandler,

indtil interessenteksamen og borgerskab var i hus. Da dette forløb

sædvanligvis var det korteste, gjorde mange det.

40