48 / 263
Torben Ejlersen
Raketten selv, saavidt jeg veed,
Er udi Kjælderen skudt ned«.
Med Raketten tænkes på et af datidens kendte sladderblade, som
åbenbart lå fremme hos Raaschou & Munck.
Firmaet i 1833
De bevarede arkivalier giver kun delvist et billede af, hvilke kunder
Raaschou & Munck handlede med i kompagniskabets første tid, og
hvad der blev solgt. Firmaet benyttede efter alt at dømme enkelt
bogholderi i sit regnskab.
Der er ingen kassebøger i behold. Derfor kan kontantsalgets
omfang, varer og kunder ikke beskrives. Heldigvis eksisterer som
nævnt flere hovedbøger, hvori personkontiene førtes. Hovedbøger
ne gør det muligt mellem 1833 og 1862, men i vekslende omfang og
geografisk udstrækning, at identificere firmaets kontokunder. Kon
tiene giver kundens navn, bopæl, varekøbets art, mængde og pri
ser. Nogle konti er dog mindre detaljerede.
Hovedbogen 1833-1849 rummer provinskunder samt et par
københavnske kunder. Tre hovedbøger fra 1845-1862 indeholder
fortrinsvis københavnske kunder. Kun for årene 1845-1849 synes
protokollerne at dække alle firmaets kontokunder.
Fra 1833 kan man altså i hovedbogen møde et udsnit af vinhan
delens kunder og i et vist omfang følge deres indkøb. I dansk sam
menhæng er denne bog blandt de ældste kilder, som giver indblik i
et vinfirmas aktivitet
.31
Stedvis går bogen dog tilbage til 1832, hvis
en konto har saldo overført fra dette år.
Allerede i 1834 bliver hovedbogen mindre meddelsom, i 1835
endnu knappere. Raaschou & Munck var da holdt op med at føre
bogen minutiøst, fordi de havde taget hjælpebøger i brug til de
detaljerede noteringer om salget til købmænd og traktører. I stedet
for blev summerne fra de sammentalte, men senere forsvundne
bilag og hjælpebøger, indført hver måned i hovedbogen. Bogen
giver derfor overblik, men ikke længere levende detaljer.
Købmænd og traktører
Året 1833 kan på grund af sin detaljerigdom tjene som introduktion
til Raaschou & Muncks kundekreds og varesortiment. Hovedbogen
46