HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Et københavnsk vinfirma i Guldalderen

Rhinskvin indtog en beskeden plads, hvad man dårligt fatter;

»Veiledning til Vinens Behandling« hævder nemlig, at rhinskvin er

»kraftfuld, styrkende, velsmagende, let, meget kølende, forfrisken

de og har en aromatisk Lugt. Dens Dunster stige ikke saa let til

Hovedet, og dens velgjørende Virkning udbreder sig hurtig over

hele Legemet. Den er urindrivende. Kjendetegn paa en god Rhinsk-

viin er, at den maa have en behagelig, ingen stram Smag, den maa

være klar, af høiguul Farve; naar den skjenkes i Glasset, maa man

høre en blød Hvislen, og endeligen maa den midt i Glasset sætte en

let Skum, som snart taber sig i en Mængde ganske smaa Kugler.

Skulde Skummet langsomt stige op, da er det et Tegn, at Vinen er

blandet med andre Sorter«. En ældre rhinskvin kostede 80 sk. og

var altså dyrere end Lafiten

.37

Cognac, der i sin traditionelt ædleste form destilleres af hvidvin

fra Charente nord for Bordeaux, var den førende franske brænde

vin hos Raaschou & Munck i 1833. En flaske cognac gik for 40 sk til

64 sk. Interessen var mindre for den billigere, landligt krydrede og

knap så alkoholrige brændevin armagnac, som frembragtes i land

skabet mellem Bordeaux og Pyrenæerne. Den hollandske korn

brændevin genever, som destilleres over enebær, kunne hentes af

tappet på flaske hos vinfirmaet for 36 sk. Var det imidlertid en

»Kjelders Genever«, hvor flasken er aftappet hos producenten, for

dobledes prisen. Kirsebærbrændevin, måske fra Sydtyskland, fyld

te ikke synderligt i lageret. Den kostede 80 sk.

Rom baseret på sukkerrør fra Vestindien og sikkert afskibet fra

den danske koloni St. Croix, betaltes med 32 sk. pr. flaske. Betegnet

som gammelrom lå den på 72 sk. Rompunch var som andre

punchedrikke i Guldalderen stærkt yndet i selskabs- og klublivet.

Raaschou & Munck førte også den særprægede arrak, en let gul

lig, aromatisk brændevin fra Ostindien destilleret på ris og palme

saft. Den blev drukket tør eller som punch blandet op med sukker,

varmt vand og andre smagsstoffer. Arraken, som i 1833 kunne leve

res for

sk. flasken, var ubetydelig i firmaets salg det år til

købmænd og traktører.

Pommerans ses flere steder i hovedbogen. Denne let bitre citrus

frugt, hvis saft eller revet skal, eventuelt tilsat nellike og kanel, ind

gik som en vigtig bestanddel af den populære blandingsdrik

»Biskop«. På offentlige maskerader omkring 1800 var det en elsket