![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0043.jpg)
Et københavnsk vinfirma i Guldalderen
En vintapperlærling skulle indstille sig til en teoretisk svende
prøve, der omfattede regning, bogføring, skriftlig dansk og tysk,
kendskab til mål, vægt og mønt samt viden om pligter overfor lære
mester og lav. Den praktiske prøve gjaldt varekundskab, men også
en vis indsigt i fassbinderiet.
Den treårige fassbinderuddannelse var til gengæld grundigere
indenfor sit felt. Dette fag regnedes dengang nærmest for at være
en kunst på grund af fortroligheden med geometri og matematik.
En fassbinder beskæftigede sig ikke med selve fremstillingen af
vintønder; det tog bødkerhåndværket sig af.
De to uddannelsesforløb, som førte til vinhandlerprofessionen,
afveg dermed noget fra hinanden; i praksis udjævnede svendetiden
hos en vinhandler den forskellige måde at starte på
.5
I øvrigt gled
fassbinderiet ud af uddannelsen i 1844, da færdighed i opmåling af
fustager var blevet mindre vigtig
.6
F. W. Raaschou blev den 1. april 1817 indskrevet som fassbinder-
lærling hos vinhandler og fassbindermester Gottfried Hansen
.7
Dennes vinhandel lå på hjørnet af St. Kongensgade og Gothersga-
de
.8
Hansen var en anset fassbinder. Derfor blev det i praksis ham,
som underviste byens lærlinge i dette fag. Han overkom desuden et
offentligt hverv som direktør i Fattigvæsenet
.9
Den unge Raaschou fik sin daglige gang hos Hansen frem til 1820
og bestod den 27. marts eksamen som fassbinder med temmelig
godt, næsthøjeste karakter i skalaen. Den 14. maj 1820 kom han i
svendelavet
.10
Raaschou blev derefter svend hos vinhandler P. A. Kaarsberg
.11
Dennes far, vinhandler Jacob Peter Kaarsberg, var død i slutningen
af 1819. Sønnen overtog ejendommen og firmaet, som han før hav
de haft i kompagniskab med faderen
.12
Vinfirmaet lå på Christians
havn i det stadigt eksisterende Strandgade 14 på hjørnet af Torve
gade. Over indgangsdøren er bevaret en udsmykning med vindru
eklaser i en flettet kurv
.13
En lille erindring fra huset har forfatteren Carl Bernhard (1798-
1865) givet fra sin barndom i begyndelsen af 1800-årene. Han for
tæller, at »i de hvælvede Kjældere, som nu tjente til Viinoplag, var
der saamange mørke Kroge, saamange Kramper og Ringe, baade i
Loft og Vægge, at de gjerne kunde have tjent til Fængsler og Pine
41