Previous Page  63 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 63 / 263 Next Page
Page Background

Et københavnsk vinfirma i Guldalderen

var, at man lagde et a conto beløb to-tre gange i løbet af året. Kun få

betalte prompte for det tilsendte.

I flere tilfælde forlængede Raaschou kreditten for køb i 1845 til

slutningen af 1846, ja frem til 1847. Hans tålmodighed var stor, når

det drejede sig om mindre beløb. Et enkelt sted i hovedbogen står,

at kunden var gået fallit. Da måtte beløbet skrives på tabskontoen.

Betalingsformen kan ikke afklares nøjere, altså i hvilket omfang

varerne blev betalt med sedler og mønt eller med andre betalings­

midler. Lejlighedsvis fremgår det af hovedbogen, at Raaschou blev

honoreret med anvisninger på andre personer, eller at der blev

trukket veksler. Nogle gange fik vinhandleren dækket beløbet med

varer. En købmand fra Aalborg betalte i 1838 Raaschou med fire

fjerdinger smør. En kontogæld fra 1845 bragtes delvis ud af verden

i 1847 med nogle favne brænde. Varebyttet hos Raaschou var ube­

tydeligt.

Et kompliceret handelssamkvem udspillede sig mellem Raaschou

og konsul F. C. Bendixen, købmand i Thisted. Kontakten var intens

allerede i 1833, idet Bendixen fik tilsendt talrige oksehoveder vin,

hele og halve ankre vin og spiritus samt tusinder af propper. Det

fortsatte resten af 1830'rne, hvor a conto betalinger indløb

regelmæssigt 3-4 gange om året. Varekøbet stilnede dog af i

1840'rnes begyndelse. I 1845 købte Bendixen kun varer for ca. 80

rdl. Til gengæld var der megen trafik med veksler, accepter, dis­

konto samt overtagelse af fordringer mellem Bendixen og Raaschou

i hovedbogen. Bendixen modregnede også indkøb hos vinhandle­

ren med aktier i dampskibet

Hebe.

Det sejlede i 1842, men også i

sommerhalvåret 1845, Limfjorden tynd mellem Aalborg og Thisted

med anløb af Nykøbing Mors og Løgstør. Denne lokaltrafik sikrede

sammen med rutesejladsen København-Aalborg, at passagerer,

post og gods - og vin - kunne fragtes fra hovedstaden til den vestli­

ge Limfjords købstæder på under to dage, hvis vejret ellers artede

sig

.61

Fra at være traditionel købmandskunde hos Raaschou, optrådte F.

C. Bendixen i stigende grad som pengeformidler eller bankier i

Raaschous samhandel med andre købmænd i Thisted og byens

opland langs Limfjorden. Bendixen var da heller ikke for ingenting

blevet spansk konsul i de nord- og vestjyske amter.

Det er uvist, hvorfor Raaschou holdt sig fra det fynske marked,

61