65 / 263
Et københavnsk vinfirma i Guldalderen
Det er karakteristisk, at kvartererne Øster, Købmager, Skt. Annæ
Vester og Skt. Annæ Øster, som omkranser Kongens Nytorv, var
hjemsted for 41 kontokunder, godt halvdelen af Raaschous kunder
i København. Samme gruppe tegner sig for 3 / 4 af det samlede kon
tokøb i hovedstaden. Raaschou åbnede sin vinhandel i Nyhavn i
1827, flyttede i 1828 til Østergade. Derefter drev han fra 1836 til
1845 forretning på hjørnet af St. Kongensgade og Gothersgade, for
i 1845 at slå sig ned i Bredgade. Firmaet fulgte altså med uret rundt
om Kongens Nytorv, hvilket gav Raaschou mulighed for at holde
fast ved sine kunder i de fire kvarterer.
Det er ikke mindre afgørende, at bydelene omkring Kongens Ny
torv, ikke mindst i Frederiksstaden samt den sydlige strækning af
Kronprinsessegade, rummede forholdsvis mange fra middelstand
og højstatuslag med købekraft og tradition for at drikke vin, hedvin
og finere brændevin. Raaschou havde da også konkurrenter. I
december 1845 indberettede vintapperlavets oldermand til magi
straten, at 28 af lavets 55 medlemmer holdt til i de fire kvarterer
omkring Kongens Nytorv.
Der var ganske vist i disse områder socialt tunge enklaver, f.eks.
Peder Madsens Gang eller det tætbefolkede Adelgade og Borgerga
de, hvor brændevin, hvidtøl, snart også brygger J. C. Jacobsens
bajerske øl, i højere grad indgik i forbruget end Margaux, Johannis-
berg, sherry og cognac. En københavnsk ufaglært måtte på dette
tidspunkt afse hele sin dagløn på 48 sk. for at købe en flaske rødvin
af pæn kvalitet; derimod kunne han for samme beløb hente fem-
seks potter brændevin eller syv-otte flasker hvidtøl.
Blandt Raaschous kunder ses flere velaflagte silke- og klæde
handlere med domicil på Amagertorv, Købmagergade og Østerga
de. Som grossist leverede Raaschou varer til de mange nærliggen
de detailhandlende, nemlig gæstgivere, urtekræmmere, vinhandle
re samt grosserere, som boede i Skt. Annæ Øster kvarter eller Øster
kvarter. Godt 2 / 3 af Raaschous kunder blandt detailhandlere holdt
til i de to bydele.
Det kan præciseres, hvem der var privatkunder, som købte til
egen husholdning, og hvem der var handlende, som videresolgte
varerne. Med andre ord, hvornår fungerede Raaschou som detail
handler, hvornår som grossist? Kundernes stilling kan bestemmes
ved en kombination af hovedbøgernes oplysninger med vejviser og
63