19 / 101
høje Guder. Alene Dimensionen virker overvældende, - to
Meter i Gennemsnit rokker ved alle vante Forestillinger.
Og saa det, at der ingen Eger er, men blot en Flade med
to svære Træpløkke i Kors. Hvem tør fæste Lid til et
Hjul uden Gennemtræk!
Man har gjort det gennem utallige Slægtled og gjort det
med Held. Endda er disse Tempelkøretøjer i Ceylons Hin
duegne kun for Barnevogne at regne mod den Stamtype,
som anvendes oppe i det gamle Moderland. Naar Regn
tiden sætter ind ved Puri i Orissa, da tager den store Vogn
fest,
r a t h a y a t r a ,
sin Begyndelse. Det er Jagannath, Vishnu,
Verdens Herre, det gælder, og den smykkede Tempelvogn
staar rede til at gøre Rejsen fra de 120 Pagoder til Gud
dommens Lystgaard et Par Kilometer borte. Tempelvog
nen løfter sin barbariske Pragt over bølgende Pilgrimsska
rer. Den staar som et strandet Kæmpelokomotiv, kørt fast
i en Drive af Mennesker . . . Saa kommer Rykket - for
plantet gennem Pilgrimsmængden - og de sexten Hjul, af
samme Sværhed som dem, jeg lige har skildret, begynder
langsomt at rotere. Tre Gudevogne er der, men blandt
dem er Jagannath’s den tungeste. Hjulene virker som Møl
lestene sat paa Højkant, deres Vægt er næsten den samme,
de borer sig dybere og dybere i Sandet. . .
Men da lægger en samlet, fanatisk Menneskekraft sig i
Trækselerne. Fire Tusinde indiske Bønder bøjer sig frem
over som Siv for et Vindstød og rykker til. De stemmer
Fødderne saa fast i Sandet, at Hælenes Achillessener lig
ner spændte Buestrenge; Rygmusklerne træder frem som
Kødet paa flaaede Dyr.
Og den, som har blot en Smule Kendskab til de gamle
Kulturrigers Kunst, oplever nu noget sælsomt. Indskrif! 5