phus Müller) dateret to Hjulfund i jydske Moser, fra Tind-
bæk og Dystrup, henholdsvis i Viborg og Randers Amt.
Det er i begge Tilfælde Skivehjul det drejer sig om og af
samme Konstruktion: et Midthul til Fastkiling af et cylin
derformet Nav og paa hver Side af dette en Udskæring,
formet som en Halvmaane, den højre i første, den venstre
i sidste Kvarter, - (et Bronzealderfund fra Norditalien vi
ser ganske analoge Træk). Mellem Tindbæk-Hjulet og det
fra Dystrup er der dog en mindre Afvigelse. Det første har
været gjort af en enkelt Træskive, mens det andet er sam
let af flere Stykker. Udsparingerne, som karakteriserer
dem begge, kan opfattes som et Tilløb til Eger. Men en
nøgtern Mand som Johannes Brøndsted anser det ikke for
udelukket, at et Egerhjul fra Stenalderen en Dag vil blive
draget frem i Lyset. Vi venter blot paa, at det lykkelige
Tilfælde før eller senere skal komme.
Hvis Sophus Müllers Tidsbestemmelse er rigtig - og
intet taler positivt imod den - da sammenknyttes paa
den smukkeste Maade de første danske Jorddyrkere med
det første danske Hjul. De mødes paa et Tidspunkt, hvor
Kulturens lange Dæmring netop ved Bondens Virke gaar
over i klaren Dag.
Og dette svære, klodsede Hjul har tjent sin Herre vel.
Det var tungt og taalmodigt som han selv, nærede ikke -
som dets Brødre i Orienten - Drømme om at føre en bue
skydende Pralhans ud til unyttige Jagter. Det var skabt til
ærligt Arbejde og stilfærdig Dont. Saadan var Vilkaarene,
og de stemte med dets Væsen.
Men selv den ydmyge, som i Stilhed affinder sig med
Skæbnen, kan en Dag komme ud for en pludselig Ophøj
else. Saadan ogsaa vort kære Hjul.
18




