Previous Page  27 / 101 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 27 / 101 Next Page
Page Background

og Endestykker og slynger sig videre som en frodig Ranke

helt ud til Vognstangens Spids. Men ogsaa det tekniske er

i Orden, Materialerne valgt med Fagmandens Omhu.

Stang, Nav og Fælge er af Ask, Egerne af Bøg, og Age­

stolen, der skulde være saa let som muligt, er forarbejdet

af Elletræ. Vognene gaar paa fire Hjul (14 og 12 Eger).

Hver Fælg er bøjet af eet Stykke Træ og er blevet omlagt

med glødende Jærnbaand... I Sandhed, den Mand for­

tjente sit Mesternavn.

Naar man staar foran Trundholmvognens Montre, kom­

mer man uvilkaarlig til det Resultat, at dette til Solskiven

indviede Køretøj kun har været en Model, og at en virke­

lig Vogn i naturligt Format har gjort Tjeneste ved Kulten.

Dejbjergvognene bestyrker En i Tanken. Deres Nedlæg­

gelse, deres Pragt, - alt siger os, at de ikke har været al­

mindelige Brugsvogne eller en dødelig Stormands Eje. For

megen Hellighed er lejret om dem.

Den Slutning kan vi maaske drage ved egen Hjælp, men

derfor er der ingen Grund til at afvise et Vidnesbyrd, der

næsten er saa gammelt som vore genfundne Vogne. I det

VærkNfra Aar 98, hvori Romeren Tacitus indgaaende for­

tæller om de nordlige Germaners Gudsdyrkelse, skildrer

han ogsaa den Kultus, der knyttede sig til Jordens Moder

Nerthus og som ganske svarede til Romernes egen Tilbe­

delse af Frugtbarhedsgudinden Kybele. Tænk nu paa Dej-

bjergvognen og hør hvad han siger:

»Paa en 0 i Oceanet findes en hellig Lund og i denne

en indviet Vogn, der er tildækket af et Omhæng, og som

kun Præsten maa berøre. Han mærker, naar Gudinden er

tilstede i dette lønlige Gemme, og naar hun kører afsted

paa sin Vogn, der trækkes af Hunøxne, ledsager han hende

2 3