og Endestykker og slynger sig videre som en frodig Ranke
helt ud til Vognstangens Spids. Men ogsaa det tekniske er
i Orden, Materialerne valgt med Fagmandens Omhu.
Stang, Nav og Fælge er af Ask, Egerne af Bøg, og Age
stolen, der skulde være saa let som muligt, er forarbejdet
af Elletræ. Vognene gaar paa fire Hjul (14 og 12 Eger).
Hver Fælg er bøjet af eet Stykke Træ og er blevet omlagt
med glødende Jærnbaand... I Sandhed, den Mand for
tjente sit Mesternavn.
Naar man staar foran Trundholmvognens Montre, kom
mer man uvilkaarlig til det Resultat, at dette til Solskiven
indviede Køretøj kun har været en Model, og at en virke
lig Vogn i naturligt Format har gjort Tjeneste ved Kulten.
Dejbjergvognene bestyrker En i Tanken. Deres Nedlæg
gelse, deres Pragt, - alt siger os, at de ikke har været al
mindelige Brugsvogne eller en dødelig Stormands Eje. For
megen Hellighed er lejret om dem.
Den Slutning kan vi maaske drage ved egen Hjælp, men
derfor er der ingen Grund til at afvise et Vidnesbyrd, der
næsten er saa gammelt som vore genfundne Vogne. I det
VærkNfra Aar 98, hvori Romeren Tacitus indgaaende for
tæller om de nordlige Germaners Gudsdyrkelse, skildrer
han ogsaa den Kultus, der knyttede sig til Jordens Moder
Nerthus og som ganske svarede til Romernes egen Tilbe
delse af Frugtbarhedsgudinden Kybele. Tænk nu paa Dej-
bjergvognen og hør hvad han siger:
»Paa en 0 i Oceanet findes en hellig Lund og i denne
en indviet Vogn, der er tildækket af et Omhæng, og som
kun Præsten maa berøre. Han mærker, naar Gudinden er
tilstede i dette lønlige Gemme, og naar hun kører afsted
paa sin Vogn, der trækkes af Hunøxne, ledsager han hende
2 3




