ternes Ord staar hørlige i Luften, og Relieffernes Billeder
faar Virkelighedens Liv. Det er de Navnløse, Slavefolket,
der har rejst sig af udslettede Grave for endnu engang at
ofre en Pot Sved paa Gudernes eller en Selvherskers Befa
ling. Her paa dette Vognlad kunde ligge en Sfinx eller en
Stenløve, - det kunde foregaa i Theben eller Ninive.
Asien er Kulturens og ogsaa Hjulets Hjemstavn; men
hvor blev det født, og ved hvem blev det undfanget ? Man
har gættet, man har grublet og lagt Fundmaterialer sam
men, men det sidste og afgørende Ord er ikke blevet sagt.
Sporene peger dog ud over de kendte Oldtidskulturers
Grændse helt ind imod Asiens Hjærte. Og hvis det er rig
tigt, at det første Vognspor er blevet trukket i Centralasi
ens Steppeland, tør vi datere Hjulets Oprindelse til det 5.
Aartusinde f. Kr.
»Sikre« Hjul finder vi først ca. 1000 Aar efter i Mesopo-
tamiens præsumeriske Tid, men Arkæologerne er enige
om, at vi nok skal komme længere tilbage. De accepterer
ogsaa Hvidbjørns Fremgangsmaade. Hvis man formind
sker en Trærulles Tykkelse paa Midten, har man allerede
et Par simple Hjul forbundet med en Aksel, - siger igen
Birket-Smith - og han lærer os videre, at den ældste Hjul
type, som naturligt udsprang af dette Forsøg - Træskive-
hjulet - ikke er bevaret i Indien alene, men selv i skjulte
Kroge af vor egen lille Verdensdel. Dermed skal ikke være
sagt, at Eger er et nymodens Paahit; de figurerer blot i det
kulturhistoriske Perspektiv som en temmelig ung Inven
tion. Deres Antal kunde variere. I Assyrien var Inddelin
gen fire eller otte, i det gamle ugudelige Babylon sex. Det
var Sex-Egerhjulet, som Ægypterne overtog omkr. 1500
f. Kr., og som senere blev den herskende Form i Europa.
16




