16 / 101
ning paa assyrisk Grund næsten tusinde Aar før vores Tids
regning. For første Gang ser vi to Kærrer forbundet med
hinanden, - en firhjulet Vogn i Virksomhed! Simpelt det
Hele - og dog en Revolution. Saa sandt som enhver For
bedring af Vognen har skabt nye Muligheder for Sam-
færdslen og trukket nye Spor ad Kulturens Veje.
Man kunde have troet, at en Vogn paa fire hurtigt vilde
have gjort det af med den gamle Kærre. Men den holdt
sig og hævdede sig, tilmed i et højt og exclusivt Plan. Vog
nen var at sammenligne med det forslæbte Trækdyr, Kær
ren med en flyvende Hest. Over dens Brystning knejser
Kong Assur-nåsir-pal i Krigens Tummel, eller den bærer
ham ud til Jagtens Glæder i et næsten ubegrændset og vel
forsynet Reservat. I en Indskrift siger han beskedent:
»30 Elefanter dræbte jeg med min Bue, 257 mægtige Ur-
oxer nedlagde jeg fra min Vogn, 370 vældige Løver fæl
dede jeg med Spydet, saa let som om det var Fugle i
Bur . . .« Saadan havde hver sin Opgave at passe. Mellem
Vogn og Kærre var Rollerne blevet fordelt af Skæbnens
uransagelige Haand. Vognen var viet til Slæb og Nytte,
Kærren til Lyst, Dræbning og Død.