46 / 101
F J Æ R N E H O V S L A G .
D
e
fleste
af os har en Vejstump siddende i Erindringen.
Det behøver ikke at være en Idyl. Maaske er det blot nogle
sandede Spor eller et leret Ælte, der kalder en særlig Stem
ning eller et Billede tilbage.
Saadan har jeg en bestemt Landevej, hvor et Par Vers
af min afdøde Digterbroder Aage Berntsen altid falder
mig i Tankerne:
En rødkjolet Rytter
ad Vejene red,
saa Skimlen var skummende
vaad a f Sved
- en høstlig Aften,
da Solen gik ned.