KuskeKrikkerOgKøretøjer

som en afskudt Snogeham. Med lovlig Ret

i n d e n f o r

Rende

stenen, men hyppigt snigende sig ud over dens Grændse,

opstillede Byens Borgere her deres Varer, for at de desto

lettere kunde falde de Tilrejsende i Øjnene. Sværdfegeren

falbød sine Vaaben, Bageren sit Brød, og Sudere og Rem-

snidere anbefalede sig med gedigent Lædergods, beregnet

henholdsvis for Mennesker og Bæster.

Torvet havde en dobbelt Hensigt. Det udvidede sig

indenfor Bykærnen som en lille Sø, der steg og sank med

Handelens Tidevand, - dets skiftende Drag af Flod og

Ebbe. Og Torvet skabte Gensidighed. Det var den Disk,

over hvilken Byens Produkter vandrede over til de tilrej

sende Købere; men man nøjedes ikke med at udlevere,

man tog lige saa gerne imod. Paa Torvedagene fik Bysam

fundet Lejlighed til at forsyne sig med de Raastoffer, som

var nødvendige for Haandværkets Trivsel og den daglige

Husførelse; man sandede allerede dengang, at ingen By er

stillet bedre end den, der støtter sig til et fedt Opland.

Med Torvet som en Udvidelse paa sin bankende Aare

laa Hærvejen dér i Aarhundreder og førte det rastløse og

levende Blod gennem Byens Organisme. Et finere Karsy

stem udstraalede fra den i Form af Smaagader, Snævrin

ger og Stræder, men den selv vedblev at være Stadens

a r t e r i a m a g n a .

Paa den maatte man sætte Fingren, hvis man

vilde aflæse Livets og Udviklingens Puls. Intet rettede dens

Kurve ud eller spærrede dens Strøm.

En Ejendom kunde brænde ned, en hel Husrække gaa op

i Flammer, - det ændrede i Virkeligheden saa lidt ved

Adelgadens Udseende. Smukkere og bedre Ejendomme

kunde rejse sig paa Tomterne, men det gamle Hærstrædes

Bugter og Sving blev bevaret. Og graver man dybt i den