205 / 274
194
Se, jeg har stillet foran dig en aaben Dør. Da tro r jeg,
vi vil rejse os som een Mand og gaa Bud fra Herren med
jublende Glæde og bringe de Ofre, han forlanger.
FRIIIA VNSKIRKEN.
Af H. P. MOLLERUP.
I April 1905 blev Frihavnskirken indviet. Yi var alle
rede den Gang en lille sluttet Kreds hernede, som følte os
i Taknemlighedsgæld til Gud og Mennesker, fordi vi tik
et Centrum for Menighedsvirksomheden. Det var Dan
marks unge Kvinder, som, gennem Foreningen til smaa
Kirkers Opførelse, skænkede denne lyse, dejlige Kirke til
Københavns Kirkefond. I Forvejen havde man diskuteret
meget om, hvad Kirken skulde hedde, akkurat som man
i et Hjem drøfter Spørgsmaalet, hvad Barnet skal hedde.
Der kom mange Forslag om bibelske Navne, jeg husker
f. Eks. ét, som nær var gaaet igennem. Det var »Opstan
delseskirken«. Arkitekt
T
h o r v a l d
J
ø r g e n s e n
ha r jo und-
gaaet det middelalderlige mørke og mystiske, som minder
om Død og Grav, og bygget det simple Bum i en Stil,
som stræber op imod Himlen, i rene klare Linier. Han
havde i Virkeligheden bygget en Opstandelseskirke. Men
det vanskelige ved saadanne Navne er, at de paa en vis
Maade er for store. Hvem véd, om man kan svare til
sit Navn. Derfor foreslog vi at kalde den Frihavnskirken,
som paa én Gang betegnede dens Beliggenhed og dog til
lige rummede noget mere. Den skulde være »en Frihavn
for Syndere« og tillige et Samlingssted for Livet under de
friere Former, som vi altid ha r haft Sympathi for.
Naar jeg siger vi, mener jeg den Kreds, som allerede
var samlet her. I Aaret 1900 var jeg kommen tilbage fra
England som residerende Kapellan ved Jakobskirken, og