191
faa Hjælp, det viser Brorsonskirkens Historie. Og den
viser en Ting til — at Menigheden ogsaa selv kan afholde
de aarlige Udgifter, som ere fornødne til Kirkens Drift og
til den Virksomhed, som deri og der ud fra skal øves for
Guds Rige. Det er saa godt som aldeles udelukkende
fattige Folk, som hører til Brorsonskirkens Menigheds
samfund, Mennesker, som lever af Haanden og i Munden,
som man siger. Men til Trods herfor ha r vi aldrig be
høvet at søge Hjælp til vore Driftsudgifter andetsteds end
hos vor Kirkes egne Folk. Det er mange Penge, som
hvert Aar skal skaffes til Veje. Sidste Aars Regnskab
balancerer med over 18,000 Kr. paa Indtægts- og Udgifts
siden. Der har været foruden de sædvanlige aarlig tilbage
vendende Udgiftsposter særlige Ting, som kostede mange
Penge. Elektrisk Lys er indlagt for ca. 3000 Kr., og nylig
ha r vi haft en meget tiltrængt Restauration og Udsmykning
af Kirkens Alter, som kostede ca. 6500 Kr. Altsammen e r
det givet af Kirkens egen lille Menighed, som vel i timelig
Henseende bestaar af Smaafolk og fattige Arbejdere, men
iblandt hvilke der, det er jeg forvisset om, findes mange,
som i Henseende til aandeligt Indhold og Trosliv er saa
rige, at mere velsituerede Medborgere vilde misunde dem
og ønske at bytte med d em , om de kendte det rige og
lykkelige Liv, de lever med deres smaa, jordiske Indtægter
i deres fattige Hjems smaa Stuer. Lor Sandhedens Skyld
maa det dog nævnes, at vi ejer en Kapital paa 25,000 Kr.,
som i sin Tid blev bevilget os paa Linansloven til Kir
kens Vedligeholdelse. Hvordan det gik til, at vi fik disse
Penge, staar mig ikke mere klart. Vi bruger dem og e r
Myndighederne, der har givet os dem, takskyldige for dem,
men om de blev taget fra os, skulde der ikke lyde et Suk.
Jeg har den fuldeste Tillid til Brorsonskirkens Menighed,
saaledes som den staar nu , at den baade vil og kan ofre
alt, som skal til, for at Gærningen kan blive gjort til
Herrens Ære.