148 / 243
ÅH , D ISSE M I N D E R .
og så sad jeg der. Jeg kunne ikke få hovedet tilbage igen. Jeg hev og
sled med det resultat, at ørerne hovnede op, og jeg sad endnu mere fast.
Men fri måtte jeg jo, og så masede jeg på, så begge øreflipper blev
revet fra, så blodet flød mig ned ad halsen og ud over tøjet. Løs kom
jeg, men det gjorde ondt, og jeg så farlig ud. D a kom der en betjent i
uniform og det hele, og jeg tænkte: Hvad skal der nu ske med mig?
Men det viste sig, at manden var en fredelig kirkebetjent, en stor kraf
tig fyr. Han fik m ig ind i et lokale ved siden af og vaskede blodet af mig
og forbandt mig, og så gav han mig et glas vin og ønskede mig glædelig
jul. Okja, det var den juleaften. Men mere medtaget var jeg da ikke,
end at jeg var med ved 4-tiden julemorgen, da hele det store kirke
optog drog gennem Kölns gader. Jo, Köln var en dejlig by at være i.
D e t var også i Köln, vi var med til det store karneval. V i navere blev
klædt ud som tyske studenter, og vi var med overalt, hvor der skete
noget.
-
T y s k e stu d e n te r p le je d e ik k e a t væ re bange fo r m o sten .
- D e t var de sågu heller ikke, skal jeg love for. Jeg begyndte at synge
»T il sommer, når skoven b li’r rigtig grøn« med tra-la-la-la som omkvæd,
og så tog vi hinanden i hænderne og dansede rundt, og det greb om sig,
så der til sidst nok var tusinde, som dansede med og trallede. V i var
nær aldrig sluppet derfra. »Noch mehr, noch mehr!« råbte de, og vi
blev ved. Betjentene måtte finde sig i, at vi løb i rundkreds omkring
dem. Og det blev efterhånden en hård tur. V i festede i fem dage i træk
og det meste af nætterne med.
-
H v a d så m e d a rb e jd e ?
- Arbejde! D e t blev der ikke noget af. Når der var karneval, så var
der karneval, og så var der ikke tid til at bestille noget. Jo, det var her
lige tider, og foråret stod for døren, og det begyndte igen at krible i
fødderne. Hvad kan man så andet end igen at valse videre. V i vandrede
ned langs Rhinen med Schweiz som mål. V i havde bestemt, at vi ville
give os god tid og se os om og nyde livet. Lorelei var vi til tops på, og
vi var inde i gamle middelalderlige fæstninger og slotte og kom gennem
Koblenz, Wiesbaden, Mainz, Frankfurt, Heidelberg, Nürnberg og Stutt
gart, og hvad de nu hed alle de byer. Og så endelig kom vi til navernes