![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0010.jpg)
8
JACOB B. JENSEN
borgen, der nævnes i sagens akter, mens byen og dens borgere ikke om
tales. Det var ikke dem, Erik af Pommern havde i tankerne, da han
åbnede striden om København.
Kongen tilgodeså borgernes interesser i tre dokumenter, der alle er
stærkt omdiskuterede. Det drejer sig dels om to privilegiebreve fra
1422 dels om den såkaldte »Erik af Pommems stadsret«, der er uda
teret.
Stadsretten er den ældste københavnske stadsret, der er overleveret
på dansk. Den er kun kendt i en meget sen afskrift fra anden halvdel
af 16. århundrede.2 Den består af en temmelig lang prolog og 105
artikler, men ingen afslutning. For så vidt angår selve teksten, slutter
den sig meget tæt til Københavns stadsret af 29. januar 1294, ja den
er i hovedsagen kun en oversættelse af denne oprindelig latinske stads
ret, som byens daværende herre roskildebispen havde givet. Ialt 14 af
den gamle stadsrets artikler mangler i oversættelsen, mens 12 artikler
er delt i to, uden at det har medført ændringer i indholdet. Artiklernes
rækkefølge er bevaret med den undtagelse, at en samlet blok på 27 ar
tikler er flyttet.
Det har været diskuteret, om Erik af Pommern nogensinde har givet
byen denne stadsret i fuldgyldigt beseglet form. Debatten har især
drejet sig om, hvorvidt der i senere kilder kan findes henvisninger til
stadsretten.3 Det skal her undersøges, om der er forhold ved den over
leverede tekst, som kan kaste lys over kong Eriks rolle ved stadsrettens
tilblivelse.
Den eneste ændring af indholdet i »Erik af Pommerns stadsret«
sammenlignet med stadsretten fra 1294 er, at ordet »kongen« er indsat
i stedet for »bispen« alle steder, hvor det kunne gøres uden at ændre
meningen. Nu optræder kongen som rettens håndhæver og som den,
der inkasserer halvdelen af alle bøder, og kongen nyder visse rettig
heder, der tidligere tilkom bispen.
Desuden er 14 artikler udeladt. Denne udrensning kan ikke være
helt tilfældig. Det drejer sig frem for alt om 10 artikler, hvori bispen
nævnes, og hvor hans titel ikke meningsfuldt kunne erstattes af kon
gens.4 De omhandler bispens særlige anliggender, kirkelig domsmyn
dighed og moralen. Desuden mangler de sidste fire artikler samt en
eventuel slutformular og datering. Denne udeladelse må skyldes, at
den overleverede afskrift er mangelfuld, da artiklernes indhold ikke