12 / 239
10
JACOB B. JENSEN
Denne lange fortale hører efter det gudelige indhold og den omstæn
delige stil at dømme til den oprindelige stadsret fra 1294, nærmere
betegnet til det eksemplar, som formentlig blev tilstillet byen. Der
findes et beseglet eksemplar af stadsretten, men det stammer fra bi
spens brevkiste og har kun en meget kortfattet indledning. Man må
gå ud fra, at byen også har haft et eksemplar af sin egen stadsret,
eller at i det mindste bispens repræsentant, fogden, har haft et på slot
tet, og at den manende prolog stammer herfra. Det skarpe lov-og-orden
program i prologen og de nævnte øjebliksbestemmelser må være affødt
af konflikter mellem byen og dens herre i begyndelsen af i29o’eme.8
Midt i prologen nævnes Erik af Pommern for første gang. Det be
rettes, at Københavns borgere har henvendt sig til kongen og bedt
ham stadfæste de privilegier, byen havde fået af hans forfædre, der
altid havde været byens rette herrer. Dette har han gjort og endda
forbedret og forøget dem.
Dette stykke af prologen er sandsynligvis indsat eller i det mindste
stærkt omskrevet under arbejdet med oversættelsen og redigeringen.
Den demonstrative understregning af, at kongerne altid havde været
byens herrer, må således være en tilføjelse. Den er tillige en tilsnigelse,
da byen som nævnt indtil 14 17 havde hørt under bispestolen. Frem
hævelsen af kongemagtens gamle ret til København giver et finger
peg om, hvor redaktøren skal søges, og hvornår han var virksom,
nemlig i kongens nærmeste omgivelser indenfor få år efter erhvervelsen
af landets senere hovedstad. Den omtalte forøgelse af privilegierne må
hentyde til de breve, som skal behandles nedenfor, da stadsretten
næppe fik tilføjelser ved denne lejlighed.
Der er også træk ved den sproglige udformning, som tyder på, at
denne tekst har passeret kongens kancelli. Midterstykket indledes med
sætningen: »Der om da vide skulle alle mænd, nærværende og komme
skulle, a t . . .«. Den klodsede formulering og den mekaniske brug af
ordet skulle som hjælpeord til at udtrykke grammatisk fremtid an
tyder, at vi står over for en slavisk oversættelse af en latinsk brev
formular. Det umiddelbare forbillede kan have været det sidste konge
lige privilegium for København, nemlig Valdemar Atterdags brev af
3. august 1348.° Den ordrette gengivelse ville måske tilfredsstille en
latinlærer, men næppe nogen dansklærer. Den nidkære oversætter har
lagt større vægt på at give en tro gengivelse af sit forlæg end på at lave