11 / 239
E R IK AF POMM ERN S P R IV IL E G IE R
9
skulle udgøre nogen hindring for at medtage dem, og tre af dem yder
mere genfindes i Christoffer af Bayerns stadsret fra 1443.0
Formålet med den forsigtige redigering af teksten var alene at til
passe stadsretten til byens nye herskabelige tilhørsforhold. Redaktøren
har fulgt denne enkle linje så omhyggeligt, at selv klart forældede be
stemmelser blev taget med i den ny version. Det gælder f.eks. art. 1,
der forbød gilder og lav i byen. Tiden var forlængst løbet fra dette for
bud, og de to andre dokumenter, der skal omtales her, tager deres
eksistens for givet. Artiklen må nærmest opfattes som en øjebliks
bestemmelse, der ligesom de udrensede artikler 2-3 havde sit udspring
i den aktuelle situation ved stadsrettens udstedelse i 1294. Det gælder
i endnu højere grad om det meget strenge forbud mod forsamlinger af
enhver art.0 Der er ikke gjort noget forsøg på at indføje de mellem
liggende 130 års retsudvikling i stadsretten. Det skete først med
Christoffer af Bayerns stadsret ca. 20 år senere.
Den nøje overensstemmelse mellem den latinske stadsret fra 1294
og »Erik af Pommerns stadsret« tyder på, at oversættelsen er lavet på
grundlag af et autoritativt eksemplar. Den lange og omstændelige
prolog kan kaste yderligere lys over forholdet mellem de to versioner.
Første halvdel af prologen er en blomstrende skildring af, hvorledes
uret florerer, fordi Guds vrede ikke frygtes mere. Derfor er det kriste
ligt at give love og fuldbyrde straffe, for at »de, som Gudsfrygt ikke
kan igenkalde af deres ondskab, at verdens pine da trænger dem fra
synden«. Derefter skildres den tilstand af fred, som loven tilvejebrin
ger, og det understreges, hvor stor »velvillighed og ydmyg tjeneste«
enhver er sin rette herre skyldig, thi fra ham kommer privilegierne og
andre fordele.
En sammenligning mellem denne første del af prologen og de teks
ter, der ellers kan henføres til det kongelige kancelli, viser så store for
skelle, at det er lidet sandsynligt, at prologen stammer herfra. Det
verdensbillede, den afspejler, er den katolske kirkes, således som det
bl.a. kom til udtryk i tidens prædikener.7 Lovovertrædelser bliver frem
stillet som synd, d.v.s. som krænkelser af Gud. Indholdet peger en
tydigt på en kirkeligt orienteret forfatter, og det er nærliggende at søge
ham i Roskilde i bispens kancelli. Stilen i prologen minder stærkt om
de biskoppelige privilegier for København fra 13. årh., men har kun
ringe lighed med breve udgået fra Erik af Pommerns administration.