13 / 239
E R IK AF POMMERNS PR IV ILEG IER
1 1
en letflydende dansk tekst. Ingen havde bedre grunde til at søge for
billeder i ældre kongebreve end kongens skrivere.
Særlig interesse knytter sig i denne forbindelse til udtrykket »nær
værende og komme skulle«. Under Erik af Pommern og hans efter
følger Christoffer af Bayern brugte kancelliet formen »komme skulle«,
mens andre brevudstedere foretrak de længere former »kommende«,
»tilkommende« eller »kommeskullende«.10 De danske breve, dom
kapitlet i Roskilde lod udfærdige ved denne tid, anvendte den sidst
nævnte form, mens rådet i København og andre verdslige brevudste
dere hyppigst skrev »kommende« eller »tilkommende«.11 Der kan ty
deligt skelnes to retninger: på den ene side kancelliet, som holdt fast
ved »skulle«, og på den anden den østdanske tradition, som benyttede
konstruktioner på »-ende«.
Disse stiltræk er vel ikke beviser, men dog stærke indicier for, at
Erik af Pommern lod sit kancelli foretage udrensningen og oversæt
telsen af Københavns stadsret.
Med prologens sidste sætning er vi atter tilbage ved teksten fra
1294. Her træffes den samme ophobning af synonymer, som kende
tegner begyndelsen, og når her igen siges, at privilegierne er blevet
»formeret« med nogle artikler, så må det denne gang hentyde til de
artikler, som blev tilføjet stadsretten i 1294.
Hele prologen er et lim-og-saks arbejde, hvor redaktøren har be
holdt så meget som overhovedet muligt af den oprindelige indledning,
og hvor han var nødt til at foretage ændringer greb han tilsyneladende
tilbage til det seneste kongelige brev til København for at finde en
brugbar formulering.
Da stadsretten mangler slutning, hvori en eventuel datering skulle
søges, er der intet i den overleverede tekst, der klart viser, om den no
gensinde har foreligget i fuldgyldigt beseglet form. Takket være den
ovenfor nævnte ændring i artiklernes rækkefølge, kan det imidlertid
ses, hvordan forlægget for den kendte afskrift har set ud. Flytningen af
de 20 artikler kan ikke begrundes udfra artiklernes indhold. Hvis man
derfor går ud fra, at rækkefølgen skulle have været bibeholdt, kan fej
len være opstået ved, at afskriveren har bragt uorden i et manuskript
bestående af flere blade. Hvis denne forudsætning er rigtig, kan man
inddele stadsretten i 4 afsnit. Første afsnit består af prologen samt art.
1-15 . Herefter skulle være fulgt de artikler, der nu står som art. 79-99.