![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0018.jpg)
16
JACOB B. JENSEN
De største nyheder findes i afsnittet om håndværk. Den første ar
tikel, hvis tema er »skomager bliv ved din læst«, kan næppe kaldes
epokegørende. Derimod mangler bestemmelsen, om at håndværkere
ikke kan vælges til rådmænd eller borgmestre ganske sidestykke i den
ældre lovgivning. Det er første gang, vi ser borgerskabet blive inddelt
i to skarpt adskilte stænder med forskellige pligter og rettigheder over
for byen. Rådets forhold er desværre så dårligt belyst i kilderne, at
det ikke er muligt at afgøre, om denne regel er ny, eller om den af
spejler praksis. Det er dog næppe for dristigt at sætte den i forbindelse
med den anerkendelse af lavenes eksistens, som ligger i fastsættelsen af
indtrædelsespengene. Denne bestemmelse må betegne en ajourføring
af stadsrettens art. 48, som pålagde en afgift til fogden og byen for
retten til at drive et håndværk. I Christoffer af Bayerns stadsret er til
føjelsen indarbejdet i den tilsvarende art. 15, kap. V.
En medvirkende årsag til den stærke overfortolkning, brevet har
været genstand for, er den meget rodede udformning. På mange punk
ter kan man påvise uklarheder og manglende sammenhæng. Efter
den lange indledning med klagerne over handel på landet sker over
gangen til omtalen af håndværkernes forhold med de ulogiske ord:
»Da har de således undervist os . . .«. Den første meget lange artikel
er sprogligt gået i stykker. Bryggeri nævnes først på linje med køb-
mandsskab og senere blandt håndværkene. Det er et gennemgående
træk, at flere meget forskellige bestemmelser rummes i samme sætning.
Således sker overgangen fra afsnittet om håndværk til det om handel
midt i en lang sætning, der indledes med straffetrusler mod håndvær
kere og slutter med forbudet mod landkøb. Et sted bruges udtrykket
forkøb ukorrekt i betydningen landkøb.5
Modsigelserne og det ubehjælpsomme sprog kaster et skær af til
fældighed over hele brevet. Man har svært ved at tro, at det er re
sultatet af en omhyggelig forhandling. Det ser snarere ud til at være
nedskrevet i stor hast og uden forudgående gennemarbejdning.
Brevets form og udstyr gør det betænkeligt at tillægge det alminde
lig gyldighed. Købstadsprivilegier er normalt skrevet på pergament
med seglet hængende i en strimmel underneden. Desuden er de formet
som åbne breve stilet til alle, der ser eller får forelæst brevet. Dette
brev er derimod et lukket brev (missiv) stilet til en navngiven adres
sat, nemlig borgmestre, rådmænd og »den menige almue« i Køben