24 / 239
22
JACOB B. JENSEN
var bange for at miste deres nøglestilling som bindeled mellem de
danske producenter af eksportvarer og de udenlandske aftagere.
Købstædemes interesser faldt på dette punkt sammen med kronens,
fordi der ikke blev betalt told af varer, som blev omsat udenfor de
anerkendte handelspladser. Dette gives som begrundelse for forbudet
mod ulovlige havne i rigsloven af 1396. Udtrykket hentyder utvetydigt
til nye landingspladser, der sættes i modsætning til købstæderne, som
har eksisteret »af arild«.
Landkøbsforbud og torvetvang er to sider af samme sag. Hensigten
er i begge tilfælde at standse forsøg på at omgå købstædernes handels
monopol. De er forholdsregler, som tilsigter opretholdelse af bestående
tilstande og blev forkyndt på tider og steder, hvor der var brug for
det. Landkøbsforbudet træffes derfor først i Øresundsregionen og der
næst i de sydlige områder (Sydfyn og Lolland), fordi der her var be
hov for det som følge af Skånemarkedets opløsning og handelens
spredning.
Efter ca. 1440 dukker landkøbsforbudet stadig hyppigere op både i
breve til København og til andre byer, men i overensstemmelse med
den ovenfor omtalte praksis mest i form af missiver. Dette synes at
vise, at det blev stadig vanskeligere at få forbudet overholdt. Især i
i46o’eme og -70’erne synes striden at have tilspidset sig for Køben
havns vedkommende.
Ved denne betragtningsmåde kommer den middelalderlige handels
lovgivning til at stå i et helt andet lys, og mange bestemmelser, som
hidtil har forvirret forskningen, finder en naturlig plads i det økono
miske system. Det gælder bl.a. det hertugelige privilegium for Tønder
af 1 1 . juni 1354 og ikke mindst brevet til København af 15. februar
1422.
Det har været hensigten at vise, at den gængse opfattelse af Erik
af Pommern som en radikal reformator ikke lader sig opretholde.
Ganske vist får han æren af, at Københavns stadsret blev oversat til
dansk, men oversættelsen bragte på intet punkt fornyelse. Samme
passive holdning genfindes i de to andre breve. De er udstedt efter
henvendelse fra byen og har formodentlig fået det indhold, byen
begærede.
Det, der hidtil er blevet udlagt som reformisme, viser sig at være
konservatisme. Kongemagten og borgerne stod side om side i kampen