Previous Page  19 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 239 Next Page
Page Background

E R IK AF POMMERNS PR IV ILEG IER

17

havn. Dertil kommer, at det er skrevet på papir med segl trykt på

bagsiden. Sådanne breve blev anset for mindre forpligtende end per-

gamentbreve.6 Papir var endnu relativt nyt som brevmateriale, men

havde allerede vundet indpas til missiver og breve af mere privat ka­

rakter.1 Pergament blev stadig foretrukket til dokumenter af varig

betydning, mens papir blev benyttet til sager af lokal og øjeblikkelig

rækkevidde. De tre købstadbreve fra Erik af Pommerns tid, som med

sikkerhed kan siges at være skrevet på papir med påtrykt segl, er alle

missiver, hvis formål ikke var at skabe ny ret, men at skabe respekt

for gamle regler eller regler givet af en lavere instans, f.eks. et byråd.

Man må regne med, at det også var hensigten med brevet af 15. fe­

bruar 1422.8

Når brevet er blevet anset for gældende for alle sjællandske købstæ­

der, skyldes det, at der konsekvent tales om »vore købstæder« i fler­

tal og om købstadmænd i bred almindelighed. Den hidtidige forskning

har valgt at tillægge dette større betydning end adressen i brevets ind­

ledning: »borgmestre, rådmænd og menige almue i København«. Der

er imidlertid intet andet end denne flertalsform, som kan antyde, at

brevet har været tilstillet andre byer. I betragtning af de sproglige

unøjagtigheder, der blev påpeget ovenfor, er det betænkeligt at lægge

så stor vægt på dette ene forhold.

Betegnelsen forordning, som er blevet hæftet på brevet af 15. fe­

bruar 1422, er ikke strengt korrekt. Den er hentet fra enevældens tid,

hvor den blev brugt om mindre lovgivningsarbejder i modsætning til

større love og lovsamlinger som Kongeloven og Danske Lov. Begrun­

delsen for at kalde brevet af 15. februar 1422 en forordning var, at

man anså den for gældende i en hel landsdel, ja i hele landet. Da

denne antagelse ikke holder stik, bør også betegnelsen forordning fra­

tages brevet, og det må henvises til en mere ydmyg plads blandt de

mindre vigtige kongelige breve til byen København.

IV

Som en understregning af, at brevet af 15. februar var en øjebliks­

foranstaltning, fik det kun lov at stå alene i kort tid. Allerede i oktober

måned 1422 henvendte rådet sig igen til kongen og klagede over, at

byens privilegier var mangelfulde og bad ham i lighed med sine for