21 / 239
ER IK AF POMMERNS PR IV ILEG IER
19
gav afkald på. I nogle privilegier blev desuden indsat nogle bestem
melser om forhold, der faldt ind under byens egen lovgivningsmyndig
hed og egentlig ikke fordrede kongens medvirken, f.eks. vedrørende
gæsters forhold. De kom med, fordi bystyret benyttede lejligheden til
at give visse regler et ekstra autoritativt præg. Fire af bestemmelserne
i privilegiet af 28. oktober 1422 tilhører denne kategori, nemlig rådets
ret til at regulere håndværkene, om herbergerne og forbudet mod, at
gæster solgte en detail eller drev landkøb. Bestemmelsen om gæsters
detailhandel var en gentagelse af art. 15 i stadsretten fra 1294. Den
slags bestemmelser hører strengt taget ikke hjemme i et privilegiebrev,
og det ses, at når disse og lignende forhold bliver genstand for et kon
geligt brev uden sammenhæng med almindelig stadfæstelse af privile
gier, sker det i form af et missiv på papir, således som det var tilfæl
det i februar 1422.
Brevet af 28. oktober er udstyret som flertallet af Eriks breve til
købstæder. Det er et åbent brev skrevet på pergament med hængende
segl. Sproget er klart og velformet, og de forskellige bestemmelser er
klart adskilt. Brevets forskellige dele står i et rimeligt forhold til hin
anden. I et og alt er det en modsætning til brevet af 15. februar. Der
henvises ikke med et ord til dette, men kun til tidligere kongers privi
legier, og det forudsættes således stiltiende, at Erik ikke tidligere har
givet byen privilegier. Brevet fra oktober ligger formelt på linje med
de privilegiestadfæstelser, Erik tidligere havde givet andre købstæder.
Det er en naturlig følge af Københavns retlige overgang fra bispen til
kongen. Brevet fra februar derimod har ingen plads i rækken af pri-
vilegiebreve. Det tilhører efter hele sin form og sit diplomatariske ud
styr en anden kategori af breve med begrænset rækkevidde.
I de følgende år blev brevet af 28. oktober betragtet som det egent
lige privilegium. Den 2. juni 1426 fik Helsingør et privilegium med
samme ordlyd. Det er utvivlsomt blevet til på den måde, at byen har
bedt københavnerne om en afskrift af deres privilegier og som svar
fået teksten til privilegiet af 28. oktober 1422. Det blev altså på det
tidspunkt vurderet højere end brevet af 15. februar.
I 1460’erne skiftede billedet. 1461 blev brevet af 15. februar stad
fæstet af Christian I i et åbent pergamentbrev. Hermed blev brevet
ophøjet til privilegium. 1468 blev det overført til Køge. Overførelsen
må hænge sammen med fremdragelsen i København få år tidligere.