20 / 239
18
JACOB B. JENSEN
gængere give byen nogle rettigheder og friheder. Resultatet blev pri
vilegiet af 28. oktober 1422.
Efter en kort formel indledning er privilegiet inddelt i otte klart ad
skilte bestemmelser. Den første tilstår København de samme rettighe
der på fiskemarkederne, som de øvrige købstæder har. Borgmestre og
råd får bemyndigelse til sammen med kongens foged at regulere er
hvervsudøvelsen i byen. Tre bestemmelser angår fremmede købmænds
færden i byen, herunder landkøbsforbudet. Borgerne får toldfrihed
overalt i riget. Tilsidst tager kongen borgerne og gæstende købmænd
under sin beskyttelse og bekræfter deres ret til at have deres privilegier
og friheder »med deres stadsbogs udvisning og lov, som vi dem og nu
undt og givet har«.
Udtrykket »lov« må forstås som en hentydning til Erik af Pom
merns stadsret, som muligvis blev givet ved samme lejlighed. Den
stadsbog, der også nævnes, er tænkeligt en brevbog i lighed med de
bevarede fra Stege og Malmø,1 hvori byens ældre privilegier var ind
ført i bevidnede afskrifter. Når der henvises til den på dette sted, kan
det skyldes, at privilegiet er givet uden for byen, nemlig på Haralds
borg ved Roskilde. For ikke at udsætte de originale dokumenter for
rejsens farer, medbragte byens udsendinge i stedet brevbogen.
Formuleringen af landkøbsforbudet afviger væsentligt fra den, der
blev brugt otte måneder tidligere. I det ny privilegium er det rettet
mod gæsterne, d.v.s. udenlandske købmænd, som for en tid slog sig
ned i byen og altså faldt ind under dens jurisdiktion. Derfor nævnes
det også, hvordan forsyndelser straffes, nemlig efter stadens ret. Det
må betyde, at landkøbsforbudet ikke var nyt, men indeholdt i alle
rede eksisterende ret.
Borgernes egentlige bevæggrund til at udbede sig dette brev var dog
næppe indskærpelsen af landkøbsforbudet eller de trivielle bestemmel
ser om herberger. Brevet skal ses i sammenhæng med de privilegier,
kongen havde givet andre købstæder i årene efter sin tronbestigelse.
I begyndelsen af deres regeringstid blev kongerne på deres rejser
rundt i landet mødt af deputationer fra købstæder, som aflagde tro
skabsed til ham og til gengæld modtog et åbent pergamentbrev, hvori
han tog borgerne i den pågældende by under sin beskyttelse og stad
fæstede dens privilegier. I en del tilfælde blev der tilføjet en eller flere
nye begunstigelser, f.eks. toldfrihed. Dette var en rettighed, kongen