15 / 239
ER IK AF POMMERNS PR IV ILEG IER
13
hviler at »holde skelligt regiment«, har imidlertid også flere gange
henvendt sig til kongen med klager over, at »bønder, vornede og for
prangere« driver handel uden for købstæderne og drager til »nye
fiskelejer i landet og køber der, hvad dem lyster«. Derfor har både
gejstlighed, adel og købstadmænd bedt kongen drage omsorg for, at
der bliver tilvejebragt ordnede forhold på dette område. I den hensigt
har han indkaldt repræsentanter for de tre nævnte stænder til et møde
i Roskilde for at høre deres råd, og de har »undervist og rådet« ham.
Efter denne indledning, som fylder V 3 af brevet, følger de bestem
melser, som blev resultatet af mødet. De falder i to hovedafsnit, et
om håndværkenes forhold og et om handelen. Hvert afsnit har tre
afdelinger. Håndværkere skal holde sig til deres fag; de kan ikke
blive borgmestre eller rådmænd; lavene må ikke kræve højere opta
gelsesgebyr end den sum, der betales for borgerskab. Afsnittet om
handelsforhold forbyder med henvisning til indledningen, at der drives
handel andre steder end i købstæderne eller på hævdvundne markeder
og torve. Forholdene på selve torvepladsen bliver reguleret således, at
kun borgere må gøre indkøb før kl. 10, mens fremmede først må
handle efter dette tidspunkt. Endelig skal borgmestre og råd tilse, at
kun fastboende mænd får tildelt borgerskab.
Brevet har fået en central plads i historieskrivningen, fordi man har
ment, at forbudet mod handel udenfor byerne, det såkaldte landkøb.
her blev udstedt for første gang, og fordi man har set brevet som det
første forsøg på at lovgive for alle købstæder i en landsdel på en gang.
Særlig landkøbsforbudet er blevet anset for skelsættende. De hidtidige
tolkninger af det er gået ud fra, at det var affødt af et modsætnings
forhold mellem land og by, hvor landboerne kæmpede for at bevare
en formodet hævdvunden ret til selv at eksportere deres produkter,
mens byerne ønskede at samle handelen i købstæderne på borgernes
hænder. Man har ment, at kongen tog byernes parti ved udstedelsen
af landkøbsforbudet. Bag dette har man set et radikalt politisk pro
gram, som dog aldrig blev realiseret, fordi forbudet ikke blev respek
teret og gang på gang måtte indskærpes under de følgende konger.
Dette synspunkt er klarest formuleret af Erik Arup og fastholdt af
hans elever. Senest er brevet kommenteret af Jakob Pastemak og Orla
Vestergaard.2 De er enige i grundsynspunktet, nemlig at jordbesidder