13 / 81
de følgende typer). Før vandklosettets indførelse kunde man i en
kelte tilfælde træffe tøndeklosetter i etagerne (eks. I 7 og I I4), men
langt det almindeligste var retiradebygninger i gaardene.
Ogsaa kogegassen bliver almindelig omkring aarhundredskiftet,
og skorstensanlægget simplificeres betydeligt derved. Paa typerne
fra midten a f i8ootallet (eks. I t) fandtes endnu det aabne ildsted,
der krævede en skorsten a f uhyre dimensioner. I 70erne blev det
almindeligt med støbejernskomfurer, der kunde føres til en nor
mal 9" skorsten, (eks. I4 og flere typer helt op til II27). Med gas
sens indførelse forsvinder skorstenen endelig helt fra køkkenet (eks.
II285 H31
^32) •
Den væsentligste forskel paa 1900— 1914 perioden og den nærmest
foregaaende ligger i udformningen.
Bebyggelsesmaaden betegner en reaktion mod 80ernes og 90ernes
trøstesløse retlinede gadeanlæg. Man tilstræber nu et mere roman
tisk gadebillede med krumme gader og kraftige forsætninger i
fagaderne.
Ogsaa i disses udformning bryder man med den foregaaende
periode. Puds og stuk fortrænges a f den rene murstensflade, og de
flade skifertage erstattes a f stejle tegltage, hvorfra høje gavlpartier
skyder sig frem, og sammen med karnapper og altaner bryder
gadeflugten.
Byggeforetagenderne vokser i omfang, og det er karakteristisk,
at selv byggeriet a f smaa lejligheder paa denne tid overlades
til arkitektstanden, der tidligere almindeligvis kun var blevet
tilkaldt ved fagadernes udformning. Blandt arkitekterne selv
sporer man en stadig stigende interesse for boligbyggeri og by
planlægning, og denne interesse resulterer i nye tiltalende bo
ligkvarterer, bygget efter en samlet plan under ledelse a f peri
odens betydeligste folk.
Litteraturfortegnelse:
J. P. Trap: København og Frederiksberg, 1929, (fyldig litteraturforteg
nelse) .
Salmonsens Konversationsleksikon: Afsnittet om København.
Københavns Kommunalkalender, 1934.
Kraks Tidstavler, 1930.
Villads Christensen: København 1848—1857, 1912.
Heinrich Hansen: Bygningskommissionens Historie, 1906.
Heinrich Hansen: Historiske Meddelelser om Københavns Bygnings
væsen, 1931.
Carl Bruun: København.
O. C. Nielsen: Københavns Historie og Beskrivelse.
Stadsingeniørens Direktorat: Københavns byplanmæssige Forhold,
1932
.
Jens Warming: Danmarks Erhvervs- og Samfundsliv.
Jens Warming: Boliglovgivning (fyldig litteraturfortegnelse).
Thalbitzer: Kreditkassen for Husejere i København 1797—1922.
V. Schou: Byggevirksomheden i Danmark i de sidste 75 Aar, 1911.
Søren Hansen: Bygningslovgivningens sanitære Hovedopgave, 1903.
Arkitektforeningens Tidsskrift I, 1908.
Tidsskriftet Før og Nu.
Ca
Perioden ca. 1900 til ca. 1916
Romantisk bebyggelsesform, krumme gader
,
mange
spring i fagaderne, hele karéen bygget paa een gang
og efter samlet plan, gaardarealet aabent og frit.
12