KøbenhavnskeBoligtyper

ninger paa baggrund a f erfaringerne fra brandene og kolera

epidemien.

Før den tid havde der ganske vist existeret visse bestemmelser,

bl. a. raadstueplakaten a f 1795, som indeholdt bestemmelser om

murtykkelser, hushøjder, brudte hjørner, skorstenes udførelse

m. m. samt

ønsket

om 2 trapper til hver lejlighed. Endvidere inde

holdt laugsforskrifterne en række anvisninger paa den haand-

værksmæssige udførelse, men disse forskellige bestemmelser, der

ikke havde lovkraft, kunde vanskeligt haandhæves og gik til sidst

næsten i glemmebogen.

Loven a f 1856 kom til at indeholde alle disse krav, i enkelte til

fælde i skærpet form, saaledes blev det

paabudt,

at hver lejlighed

i nye huse herefter skulde have adgang til 2 trapper. Denne,

lov kom til at præge de i de nærmest følgende aar opførte

kvarterer, det forreste Vesterbro og Nørrebro og Gammelholm-

kvarteret.

15 aar efter den første byggelov kom i 1871 den anden, der dog

kun indeholdt ret uvæsentlige ændringer. Den vigtigste bestem

melse var, at kravet om det ubebyggede areal forøgedes fra x/4

til

I / 3

udenfor voldene.

Allerede 4 aar efter maatte man supplere den med lov a f 1875,

som foreskrev de endnu gældende lysafstandsregler. Før den tid

havde der overhovedet ikke paa dette omraade været nogen be

stemmelser, hvad der i høj grad har præget de i tiden byggede kvar

terer. Disse er paa Vesterbro Saxogadekvarteret og paa Nørrebro

Fredensgade-Ryesgade og Skyttegade-Jægergadekvartererne.

I 1867 havde militæret endelig helt opgivet byen som fæstning.

Den sidste strimmel demarkationsareal mellem søerne og voldene

blev overladt til bebyggelse, og her opstod i 70erne Frederiks-

borggade-Nansensgade-kvarteret.

Byggelovens krav om adgang for hver lejlighed til 2 trapper har

været i høj grad bestemmende for byggeriet efter 1856 og har

gjort dette væsensforskelligt fra den foregaaende periodes.

Den ældste a f de undersøgte typer, I l5 er kun forsynet med een

trappe (den er opført 1856, først aaret efter fik byggeloven kraft

udenfor voldene). Typen svarer nøje til ældre planer som f. eks. det

viste hus fra Fiolstræde 27. En lille forstue med adgang til alle

rum udgør den eneste forskel.

^ Efter 1857 er der ingen vej uden om de 2 trapper. Det er dog

indlysende, at man a f økonomiske grunde stadig har bestræbt sig

for i hver enkelt ejendom at klare sig med saa faa trapper som

muligt.

E t udtryk for en bebyggelses trappeforhold faas ved at dividere

antallet a f den paagældende ejendoms trapper med antallet a f

lejligheder pr. etage. Dette tal, der i undersøgelsen er kaldt

trappekvotienten,

behøver ikke at give begreb om trappeforholdene

i brandmæssig henseende, men vil altid vise trappearrangemen

tets økonomi, idet en høj kvotient giver et dyrt anlæg og en

lav kvotient et tilsvarende billigt anlæg, (sml. eks. I^ , kvotient

1.25, med eks. I IO, kvotient 0.17).

I nogle a f de ældste undersøgte typer, navnlig ved større lejlig

heder, kommer man straks ind paa det senere almindelige system

med hoved- og køkkentrappe (eks. I 3 og I 7).

Fiolstræde sy. Typisk exempel paa det lille etage

hus efter branden iygS- Det store skorstensanlæg

skal betjene alle rum, der bliver derfor ingen plads

til forstue.