KøbenhavnskeBoligtyper

stændigt til at kunne give en oversigt. Kortet er gengivet i

i : 60000, udsnittet paa omslaget i 1:3000. Endvidere er i uddrag

medtaget en redegørelse for indretning og udstyrelsen a f en

typisk 2J/z værelsers lejlighed fra 1934, udarbejdet paa foranstalt

ning a f

Københavns alm. Boligselskab

a f arkitekt

Gunnar Holm

offentliggjort i

Ausstattung der Kleinwohnung,

udgivet a f

Internationa

ler Verband fur Wohnungswesen,

Stuttgart 1935.

Som afslutning paa oversigten har expeditionssekretær, cand. polit.

Enrico Hansen

, udarbejdet en oversigt over omfanget a f de fire

perioders byggevirksomhed, prisforhold, befolkningstilvækst, lej-

lighedsstørrelser og typeantal. Det var oprindelig vor mening i

sin helhed at offentliggøre den fuldstændige fortegnelse over tids

rummets byggeri, som er blevet samlet med denne publikation

for øje, men materialet viste sig at blive for omfattende.

Den foreliggende undersøgelse er et forsøg paa mere metodiske

arbejdsformer i arkitekturstudiet ved akademiet og maa ikke be

tragtes som en fyldestgørende bygningshistorisk redegørelse. Den

kan maaske ikke destomindre yde et bidrag til belysning a f de

mindste etagelejligheders udvikling, navnlig i de store bygge

perioder omkring aarhundredskiftet og i efterkrigsaarene, som i

saa høj grad har præget byen.

Ved bedømmelse maa imidlertid tages i betragtning, at udvælgel

sen a f typerne har maattet ske ret vilkaarligt, at undersøgelserne

er udarbejdet paa grundlag a f et meget uensartet materiale,

undertiden meget mangelfulde oplysninger og a f studerende med

meget forskelligartet indstilling og evner, yderligere i et relativt

kort tidsrum. Jeg beder derfor om overbærenhed overfor de fejl

og mangler, der findes, og tilføjer, at akademiet a f hensyn til en

fortsættelse a f disse studier, vil være taknemmelig for at blive

gjort opmærksom paa urigtigheder og misforstaaelser.

Udv ik lingen ind til 1856

En historisk oversigt a f Peter Bredsdorff og O le Reimer

Nikolay Boye Bartskærs hus. Ca. 1680. Planen er

det eneste kendte exempel paa et københavnsk bin

dingsværkshusfra denne tid. Uden hensyn til at det er

et hjørnehus, er det let at opfatte træskillerummenes

betydning, svalegangen og det centrale ildsted.

I middelalderens København boede praktisk talt hver familie i sit

eget hus, gennemgaaende smaa og uanselige boliger. Byen udvik

ledes og voksede uden regulerende magtbud og uden hensyn til

det fælles vel, og byplanen blev uregelmæssig og ofte tilfældig.

I løbet a f 1500-tallet blev byens særstilling som landets hovedstad

kraftigere markeret, økonomisk ved at en selvstændig københavnsk

handelsstand begyndte at gøre sig gældende udadtil, politisk ved

at byens karakter a f residensby og sæde for den centrale admini

stration blev mere fremtrædende. Lige efter aar 1600 paabegynd-

tes der efter de bedste mønstre fra udenlandske hoved- og resi-

densstæder moderne befæstningsanlæg og

nye byanlæg i renæssancens

aand

med klare og praktiske rektangulære gadenet, Christians

havn og „Nykøbenhavn“ , kvarteret mellem Gothersgade og

kastellet.